19. januar 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Det kører ikke for Rungsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Det kører ikke for Rungsted
Opdateret 08. januar 2020 kl. 08:43
Sport Frederiksborg Amts Avis - 07. januar 2020 kl. 22:01
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Her til aften blev det til det ottende nederlag til Rungsted siden begyndelsen af december, hvor det samtidig kun er blevet til fire sejre. Frederikshavn tog hjem til Nordjylland med en sejr på 4-2.

Både Frederikshavn, Sønderjyske og Esbjerg er rykket forbi Rungsted i løbet af den seneste måned, hvor holdet har tabt otte gange og bare vundet fire.

Det seneste nederlag var i går aftes på hjemmebane til Frederikshavn, der indtager 2. pladsen efter suveræne Aalborg.

Det var en gentagelse af sidste års semifinale, hvor Rungsted først vandt fire kampe og dernæst gik i finalen og blev danske mestre. Men i år er de forsvarende mestre ikke lige så godt kørende.

Sæsonen begyndte skidt, og holdet lå helt i bunden. Efter en god måned, så var Rungsted oppe på 2. pladsen, og de kvalificerede sig også til Final 4 i slutningen af denne måned. Men hvis det regnskab skulle gøres op nu, så ville holdet ikke være kvalificeret.

Det kommer efter en god måneds tid med otte nederlag og bare fire sejre i Isligaen.

- Det er bare ikke godt nok, siger Rungsteds direktør Thomas Friberg og kommer med mere statistik:

- I de sidste ni kampe mod et jysk hold har vi vundet en kamp, og det var i Sønderjyske. Vi har ikke slået et jysk hold siden 24. oktober, hvor vi slog Frederikshavn her.

Han har det ikke nemt, når det gælder spørgsmålet om, hvad der er galt.

- Det er svært lige at sætte fingeren på. Jeg tror, det har noget med selvtillid at gøre. Jeg har set det hold kunne, hvor de vandt 12 ud af 13 kampe. Det er et eller andet, der ikke klikker lige nu. Det håber vi, det kommer til, siger han.

Der bliver arbejdet på at ændre den dårlige stime, som holdet er inde i i øjeblikket.

- Vi kigger meget på, hvad det er, vi skal gøre. Trænerne prøver en masse ting. Vi har rykket rundt i kæderne den ene vej og den anden vej, siger Thomas Friberg, der dog til sidst gerne vil komme med en forklaring.

- Det handler om, at vi har spillet med for få folk i for lang tid, siger han og uddyber:

- Især efter novemberbreaket, hvor vi fik Anders Poulsen skadet. Så lå vi og spillede en masse kampe med for få folk, og det har slidt på folk mentalt og fysisk, og det er det, vi skal forsøge at få fat i igen.

- Da de andre hold havde spillet 17 kampe, havde vi spillet 15. Da de andre havde spillet 27, havde vi spillet 30. Så vi spiller 15 kampe, hvor de spiller 10 kampe - og så med fem-seks-syv mand ude hele tiden. Det har slidt på folk.

Kampen mod Frederikshavn var en kamp, der lå på vippen hele vejen, men som udeholdet hev hjem til allersidst.

Det stod 2-2, da der manglede lige over fire minutter, men først scorede udeholdets Christopher Frederiksen, og da Rungsted havde taget målmand Thomas Lillie ud, så kunne Dane Fox sende pucken i mål til 2-4. Og selvom Rungsted tog en timeout til allersidst, så var der intet at hente.

Isligaen
Rungsted-Frederikshavn 2-4

(0-0,0-1,2-3)
Mål: 0-1: Nikolaj Krag Christensen (29.42), 1-1: Mattias persson (47.53), 1-2: Alexander Bumagin (52.30), 2-2: Gustav Green (55.46), 2-3: Christopher Frederiksen (57.47), 2-4: Dane Fox (59.03)

Udvisninger: Rungsted 3x2 minutter, Frederikshavn 3x2 minutter

Tilskuere: 674

12 kampe siden 3. december

3.december Rungsted-Herning 1-4

6. december Sønderjyske-Rungsted 2-3

8. december Rungsted-Odense 5-4

10. december Frederikshavn-Rungsted 8-2

13. december Rungsted-Aablorg 3-5

15. december Herning-Rungsted 4-3

17. december Rungsted-Herlev 2-7

20. december Esbjerg-Rungsted 4-1

27. december Rødovre-Rungsted 0-2

29. december Rungsted-Rødovre 4-0

3. januar Rungsted-Sønderjyske 2-5

7. januar Rungsted-Frederikshavn