20. november 2017
Julie Dawall Jakobsen levede op til favoritværdigheden mod Trine Villadsen og bragte Værløse foran 1-0. Foto: Mads Hussing.
Julie Dawall Jakobsen levede op til favoritværdigheden mod Trine Villadsen og bragte Værløse foran 1-0. Foto: Mads Hussing.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Værløse overmatchet af Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Værløse overmatchet af Aarhus
Sport FAA - 07. november 2017 kl. 22:06
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis man kiggede på stillingen inden kampen, så var Værløse ikke levnet mange chancer i tirsdagens opgør på hjemmebane mod AB Aarhus. Aarhus ligger helt i toppen, og Værløse er bundhold. Men gode takter i de seneste holdkampe, hvor man har vundet i Odense og tabt knebent til Skælskør-Slagelse gav noget håb i Værløsehallen.

Det blev dog ikke denne gang, da hjemmeholdet tabte 4-2, dog efter flere tætte opgør.

Mens Værløses Julie Dawall i første damesingle vandt aftenens første opgør i to sæt over Trine Villadsen, så blev anden herresingle blev en gyser. Mikkel Enghøj tog første sæt overbevisende, mens det blev noget mere spændende i andet sæt, som David Kim Kristensen tog sig af.

Tredje sæt bølgede frem og tilbage, og begge spillere havde gode føringer på tre-fire bolde. Det blev udslagsgivende, at Mikkel Enghøj lavede en stribe fejl til sidst i sættet. I stedet for en perfekt start med 2-0 til Værløse, så stod det nu helt lige.

Rasmus Messerschmidt var overmatchet i kampen mod den danske mester Anders Antonsen, der også har fået et internationalt gennembrud med semifinalen i French Open. I første sæt var Anders Antonsen helt overlegen, men i andet sæt fightede Messerschmidt sig ind i kampen, der dog aldrig blev spændende.

3-1 til Aarhus blev det, da Philip Seerup og Kasper Antonsen vandt over Steve Olesen og Nikolaj Overgaard i herredoublen, og da den blev afgjort var damedoublen med Louise Eriksson og Josephine Van Zaane bagud 19-6 i tredje sæt. Det blev til en sejr til udeholdet, der allerede nu havde vundet kampen 4-1.

Den sidste kamp mellem Værløses Mikkel Mikkelsen og Mai Surrow mod Ben Lane og Jessica Pugh skulle spilles, og den endte med en sejr til Værløse i tre sæt, så kampen endte 4-2 til Aarhus.

Badmintonligaen
Værløse-Aarhus AB 4-2

Julie Dawall Jakobsen-Trine Villadsen 21-13, 21-19

Mikkel Enghøj-David Kim Kristensen 21-10, 16-21, 15-21

Rasmus Messerschmidt-Anders Antonsen 6-21, 17-21

Louise Eriksson/Josephine Van Zaane-Anne Katrine Hansen/Emilie Furbo 20-22, 21-16,

Steve Olesen/Nikolaj Overgaard-Philip Seerup/Kasper Antonsen 12-21, 15-21, 7-21

Mikkel Mikkelsen/Mai Surrow-Ben Lane/Jessica Pugh 17-21, 21-19, 21-11

Tilskuere: 120

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk