23. januar 2018
Mathias Jensen varmer op til forårssæsonen med en landsholdstur til Mellemøsten. Og VM i Rusland spøger et sted i baghovedet på Kalundborg-drengen. Foto: Per Christensen
Mathias Jensen varmer op til forårssæsonen med en landsholdstur til Mellemøsten. Og VM i Rusland spøger et sted i baghovedet på Kalundborg-drengen. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: VM er på FCN-profils radar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VM er på FCN-profils radar
Sport FAA - 08. januar 2018 kl. 16:31
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag var der afgang til de Forenede Arabiske Emirater for det danske U21- og ligalandshold, og med i flyveren var blandt andre de tre FC Nordsjælland-spillere, Mathias Jensen, Mads »Mini« Pedersen og Victor Nelsson.

Så med ét slag er træning ved temperaturer omkring frysepunktet i Farum erstattet med høj sol og over 20 graders varme i Mellemøsten. Og så kan man jo lige så godt bruge turen fornuftigt.

- Jeg skal vise mig frem. Det er planen. Det er både Åge Hareide og Jon Dahl Tomasson (landstræner og assistent, red.), der er med som styrmænd. Så det handler om at vise sig frem, siger midtbanespilleren Mathias Jensen.

Han har været en af de store oplevelser i Superligaen i efteråret, hvor han med sit gode overblik og sine dybdebolde har skabt meget af FC Nordsjællands offensive spil. Det fik ham i sommers helt ind i U21-landsholdsvarmen, og nu er han så med hos »de store drenge«.

Spørgsmålet er, om han så også til sommer tager med hele vejen til Rusland og VM-slutrunden med det danske A-landshold.

- Jeg tænker ikke så meget over det, for jeg synes ikke, det er vanvittig realistisk. Der er et spinkelt håb, men der er vel fem andre midtbanespillere med på ligalandsholdet, som ikke en gang ville komme med, hvis alle er klar til sommer, siger Mathias Jensen med henvisning til navne som FCMs Jakob Poulsen, Brøndbys Christian Nørgaard og Rosenborgs Mike Jensen.

- Men tanken har da strejfet mig - også når jeg bliver spurgt om det. Og jeg vil hellere end gerne med. Men jeg prøver også at være realistisk i mine forventninger. Jeg gider ikke gå og forvente noget og så blive skuffet. Så hellere bliver glædeligt overrasket, som jeg gjorde sidste sæson til U21-EM.

Starter derhjemme
Uanset hvordan Mathias Jensen og de andre så gør det på turen ned i varmen, som byder på to træningskampe mod Sverige og Jordan, så skal arbejdet gøres hjemme i FC Nordsjælland og Superligaen, hvor Mathias Jensen og de to andre lægger ud med at misse 10 dage af opstartstræningen.

- Det er nok mest vores fysiske træner, der synes, turen ligger lidt dumt. Den ligger fint for mig, når vi skal ned i varmen, griner Mathias Jensen.

- Men jeg ved faktisk ikke helt, hvordan det bliver, for jeg har aldrig prøvet at være af sted med landsholdet i opstarten. Så vi må se.

Når han så igen er tilbage i FCN, starter arbejdet med at klistre et hold sammen efter afgangen af anfører Patrick Mtiliga og topscorer Emiliano Marcondes.

- Vi har mistet en anfører og en topscorer - en anden en af slagsen end ham, der forsvandt i sommers. I sommers viste det sig, at der var nogle andre, der tog over og trådte i karakter fra dag ét. Men det er ikke nogen selvfølge, at det sker igen, så jeg forventer ikke, at vi for eksempel finder en, der scorer 17 mål i foråret, siger Mathias Jensen, der i Emiliano Marcondes har mistet en af sine faste makkere til ekstra-træningen.

- Der er noget kultur, der er forsvundet, men det er noget, vi snakker om hele tiden - også med Kasper Hjulmand (cheftræner, red.). Spillerne, der er røget af sted, er kommet videre, fordi de har arbejdet seriøst og meget, og det prøver vi at inspirere de næste til, siger Mathias Jensen.

- Jeg synes, de nye unge har det under huden, men der er også nogle, der kan få det endnu mere ind. Men de må i hvert fald gerne være med til at træne ekstra, hvis de har lyst, slutter han med et grin.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk