25. april 2019
Philip Lindgaard - her fra en kamp mod AB - bragte Hillerød foran mod Middelfart.
Philip Lindgaard - her fra en kamp mod AB - bragte Hillerød foran mod Middelfart.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uafgjort mod tophold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uafgjort mod tophold
Sport FAA - 23. marts 2019 kl. 16:28
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hillerød var på langfart for at møde topholdet fra Middelfart, og det lykkedes at få 2-2 med hjem.

Nordsjællænderne kan dog ærgre sig over, at man to gange var foran, men altså måtte nøjes med et enkelt point.

Hillerød kom foran efter 37 minutters spil, da Nikolaj Kristensens blev fældet i udkanten af feltet, så Philip Lindgaard kunne sparke bolden ind fra straffepletten til 0-1.

Stillingen holdt til pausen, men Middelfart skulle bruge bare 35 sekunder på at udligne efter selv at have givet bolden op. Et par halvkvædede Hillerød-clearinger gjorde, at Middelfart kunne holde presset lige efter at have givet bolden op, og så stod hjemmeholdets Esben Petersen for enden af en stikning ind i feltet og scorede til 1-1.

Hillerød fik dog hurtigt svaret igen efter 52 minutters spil. Maksym Fitel drev bolden fremad og spillede den videre til en fremmadstormende Tobias Andersen, der sikkert scorede til 2-1.

Men igen var Hillerød slet ikke klar, da Middelfart gav bolden op, og bare 15 sekunder efter, måtte Hillerød pille bolden ud af nettet igen, efter Esben Petersen havde scoret for anden gang. Denne gang mødte han et fladt indlæg og sparkede det knaldhårdt i mål.

Den stilling endte med at holde kampen ud, og Hillerød kunne sætte point nummer fire ud af ni mulige efter nytår ind på kontoen, og hjulpet lidt af de andre resultater i rækken rykker det Hillerød ind i top seks med tre spillerunder tilbage.

2. division, pulje 2
Middelfart-Hillerød 2-2 (0-1)

Mål: 0-1: Philip Lindgaard (37), 1-1: Esben Petersen (46), 1-2: Tobias Andersen (52), 2-2: Esben Petersen (54).