18. juni 2019
Matias Campbell flankeret af sportschef Jørn Blom Hansen og cheftræner in spe, Simon Dahl. Foto: René Larsen
Matias Campbell flankeret af sportschef Jørn Blom Hansen og cheftræner in spe, Simon Dahl. Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: U-landsholdsspiller til Nordsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

U-landsholdsspiller til Nordsjælland
Opdateret 05. februar 2019 kl. 21:08
Sport FAA - 05. februar 2019 kl. 20:18
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordsjælland spillede sig væk fra sidstepladsen i mændenes Håndboldliga mandag aften med en sejr over KIF Kolding, og medens flere af klubbens etablere navne meldes på vej til nye klubber i den kommende sæson, så kan Nordsjælland Håndbold offentliggøre første nyerhvervelse til det hold, som den kommende cheftræner Simon Dahl skal arbejde med i næste sæson.

Det drejer sig om den 17-årige ungdomslandsholdsspiller Matias Campbell, der kommer fra 3. divisionsklubben TIK Tåstrup. Matias Campbell har skrevet en tre-årig kontrakt med Nordsjælland, og han ved, hvad han går ind til. Han har sammen med et par holdkammerater fra TIK Tåstrup trænet jævnligt med hos Nordsjælland.

- Jeg har set, hvordan det hele fungerer. Det er meget spændende, og så er jeg meget glad for Simon som træner på ungdomslandet, siger Matias Campbell.

Glæden er gengældt.
- Campbell er en spiller, som jeg har fulgt i flere år. Jeg har haft fornøjelse af at træne ham i flere forskellige sammenhænge, og det er et naturligt skridt for Matias - og i særdeleshed os - at integrere ham hos os, siger Simon Dahl.

Trods sine bare 17 år så kan Matias Campbell se frem til at debutere i mændenes Håndboldliga efter sommerferien, såfremt Nordsjælland holder sig oppe.

- Matias får en rolle. Det er jeg ikke i tvivl om. Jeg er ikke bekymret for at kaste ham for løverne, siger Simon Dahl.