16. juni 2019
Viktor Tranberg (nummer to fra højre) er i al stilfærdighed komme med i startopstillingen hos FC Nordsjælland. Foto: Claus Bech/Scanpix
Viktor Tranberg (nummer to fra højre) er i al stilfærdighed komme med i startopstillingen hos FC Nordsjælland. Foto: Claus Bech/Scanpix
Foto: Claus Bech/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tranberg har lukket hullet i forsvaret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tranberg har lukket hullet i forsvaret
Sport FAA - 07. april 2017 kl. 14:21
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Nordsjælland har godt kørende for tiden med fire sejre i træk i Superligaen, og det har fået de fleste fodboldfans til at snakke om Emiliano Marcondes, Marcus Ingvartsen og Stanislav Lobotka.

Måske endda også Godsway Donyoh, Mathias Jensen og Mads »Mini« Pedersen. For der har været nok af gode præstationer på FCN-holdet.

Men en af de mere anonyme står 20-årige Viktor Tranberg for. I al stilfærdighed har han spillet sig ind i startopstillingen hos Kasper Hjulmand, der har måttet undvære Pascal Gregor i midterforsvaret på grund af en knæskade fra 1-1-kampen mod FC København.

Her blev Gregor afløst af Andreas Skovgaard, der allerede har en del Superliga-erfaring, men fra derfra har det været Viktor Tranbergs plads i den bagerste tre-mandskæde.

- Trænerne stiller jo de spillere, de synes er bedst. Jeg er ikke overrasket, for det handler om, at vi skal holde os klar. Pascal spiller jo i højre side af forsvaret, og det gør jeg også, så på den måde var det ikke så overraskende, men jeg er bare glad for, at jeg fik chancen, siger Viktor Tranberg til Frederiksborg Amts Avis.

Han nyder bare, at han har fået hul igennem, efter han det meste af sæsonen - hans første som senior - har stået i skyggen af de andre forsvarsspillere.

- Jeg har fået lov til at spille fire kampe i streg nu, og det synes jeg er sindssygt fedt. Det giver en anden ro, at man ved, at man ikke kun går på banen hver fjerde uge. Nu kan jeg vænne mig til niveauet og hele tiden lægge på, siger Tranberg.

- Det har været sindssygt fedt med nogle kampe, der giver hår på brystet. Brøndby på udebane og især ude mod Midtjylland, hvor der også var nogle omstændigheder til sidst, hvor vi godt kunne mærke, vi skulle holde stand. Niveauet er meget højere, end jeg har været vant til, og det er noget helt andet at gå på banen fra start og vide, at man lige skal finde hinanden de første 10 minutter. Det har været en stor omvæltning.

Den store forsvarsspiller startede med at spille fodbold i københavnske Union, inden han skiftede til Brøndby. Men de så noget offensivt i ham, og planen var at spille forsvar, så det fortsatte Viktor Tranberg med i Lyngby i stedet.

Men efter et enkelt år som U17-spiller hos de kongeblå, kom FC Nordsjælland på banen, og resten er historie.

Nu gælder det Superligaen, hvor Tranberg spiller ved sammen med Andreas Maxsø og Patrick Mtiliga, hvilket hjælper overgangen fra reserveholdsfodbold godt på vej.

- Vi træner jo sammen og ved siden af hinanden, så man ved godt, hvad man skal gøre i kampene, men jeg læner mig op af de to, som har været i bagkæden sammen med mig, og så har vi prøvet at få det til at fungere så godt som muligt, siger Viktor Tranberg.

Han har i øvrigt ikke uden videre tænkt sig at give slip på pladsen, hvis han selv kan bestemme.

- Det er planen, at jeg skal beholde pladsen. Jeg vil spille alle kampene, hvis jeg kan, og det er gået godt indtil videre. Vi er inde i en god stime med holdet, og jeg skal bare blive ved med at præstere, så jeg kan få flere kampe. Det, håber jeg, fortsætter, slutter han.