13. december 2017
Thorbjørn Olesen mestrede både drives, bunkerslag og putning på første runde af PGA Championship.
Thorbjørn Olesen mestrede både drives, bunkerslag og putning på første runde af PGA Championship.
Foto: Scanpix/Ross Kinnaird
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Thorbjørn Olesen føler sig rustet til at vinde major

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thorbjørn Olesen føler sig rustet til at vinde major

Selvsikkerheden er stor hos Thorbjørn Olesen, der fører årets sidste major efter den første af fire runder.

Sport FAA - 11. august 2017 kl. 07:53
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Thorbjørn Olesen er i spidsen af majorturneringen PGA Championship efter første runde sammen med amerikaneren Kevin Kisner, og danskeren føler sig rustet til at række ud efter en af verdens største golftrofæer.

arrow Læs også: Thorbjørn Olesen tager føringen i majorturnering

27-årige Olesen mener, at han har fået rigelig erfaring på højeste niveau, og at han er bedre spillende, end da han tidligere i karrieren nåede en niende- og en sjetteplads i en majorturnering.

- Jeg har haft et par top-10-resultater i majorturneringer, og jeg har spillet et par gode runder i majors. Så jeg føler, at jeg har lært noget i løbet af de år, som jeg har været med i de turneringer.

- Nu føler jeg, at jeg er bedre forberedt på, hvad det kræver for at kunne være med over en hel weekend.

- Jeg har chancen for at vinde. Jeg er blevet meget mere selvsikker de seneste år, og nu handler det om at gå ud og spille videre med den samme ro, siger Thorbjørn Olesen ifølge AFP.

Det er seks år siden, at han første gang deltog i en majorturnering.

På torsdagens første runde fungerede putteren særdeles godt for danskeren, men grundlaget for den øjeblikkelige topplacering begyndte andetsteds i sidste uge.

- Jeg fik gang i min driver i sidste weekend, og det har givet mig mulighed for at slå bedre ud, så jeg har fået chancen for at lave flere birdies. Det hjælper helt klart på selvtilliden, siger danskeren.

Med en foreløbig førsteplads følger også en hel del medieinteresse.

Danskerne måtte blandt andet forklare det amerikanske nyhedsbureau AP, hvorfor han bruger mellemnavnet Thorbjørn, når han hedder Jacob til fornavn.

Forklaringen er, at han i folkeskolen var en af tre i samme klasse, der hed Jacob. Derfor begyndte klassekammeraterne at kalde ham Thorbjørn, og det har hængt ved. I dag er det kun hans mor, som kalder ham for Jacob.

Tidligere i karrieren har Thorbjørn Olesen vundet fire turneringer på European Tour. Fredag klokken 18 dansk tid går han ud på anden runde i jagten på karrierens største triumf.

Førstepræmiepuljen i PGA Championship er cirka 12 millioner kroner.

arrow Olesen presser sig i top-ti med imponerende finalerunde
07. august 2017 kl. 01:22 Opdateret: kl. 01:24

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk