21. juli 2019
Marcus Holmén. Foto: Nordsjælland Håndbold
Marcus Holmén. Foto: Nordsjælland Håndbold
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svensk målmand til Nordsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svensk målmand til Nordsjælland
Sport FAA - 04. marts 2019 kl. 18:45
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der kommer til at ske store ændringer i Nordsjælland Håndbold, når Ian Marko Fog efter seks år stopper som cheftræner. En stor del af den gamle garde vil søge nye udfordringer, men den kommende cheftræner Simon Dahl er i fuld færd med at samle et nyt ungt spændende mandskab.

Mandag kunne Nordsjælland Håndbold på VIP-arrangementet før opgøret mod Ribe-Esbjerg præsentere en ny målmand, der skal afløse Mike Jensen, der efter denne sæson skifter til Tyskland.

Den nye keeper er den 25-årige Marcus Holmén, der i 2013 vandt VM-guld med det svenske U21-landshold.

Marcus Holmén spiller for IFK Skövde, der ligger nummer to i den bedste svenske række, og han kommer således til at mødes i svingdøren med Nordsjællands nuværende anfører Dan Beck-Hansen, der efter denne sæson skifter til netop IFK Skövde.

Marcus Homén stammer oprindeligt fra den lille by Gullbrandstorp på gammel dansk jord i Halland, så det bliver ikke nogen voldom forandring for målmanden at skifte til Nordsjælland.

- Jeg har fulgt den danske liga siden jeg var en lille knægt og det har altid været en drøm at få lov at spille i den: Den er god og der er mange gode spillere, siger Marcus Holmén i en pressemeddelelse.

Han ved, hvad han går ind til.
- Det er et ungt og talentfuldt hold, som jeg ser frem til at være en del af.

Selv om skiftet fra Skövde til Nordsjælland bringer ham tættere fødeegnen, så flytter målmanden ikke hjem. Han har valgt at bosætte sig i Hillerød, og ud over at skulle passe målet i Nordsjælland så skal han også varetage målmandstræningen i en af Nordsjællands moderklubber, Team Helsinge. Selv får han også kvalificeret sparring. Han bliver i den kommende sæson trænet af Kristian »Nøller« Asmussen.

Aftalen med Marcus Holmén er den tredje, som Nordsjælland har offentliggjort efter nytår. Tidligere er den danske U-landsholdsspiller Mattias Campbell og den norske U-landsholdsspiller, Fabian Sandven også præsenteret som tilgang til den kommende sæson.