14. november 2018
Mikkel Mixe Andersen har genoptaget træningen. Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Mikkel Mixe Andersen har genoptaget træningen. Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort angriber-ryk-ind i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort angriber-ryk-ind i Hillerød
Sport FAA - 10. juli 2018 kl. 22:41
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tobias Andersen lå stabilt højt, men ellers var de to forsvarsspillere Jonathan Witt og Nicolai Geertsen, der scorede flest mål for Hillerød i foråret. Men hvad 2. divisionsklubben manglede af angribere i forårssæsonen, ser det ud til at blive rettet op på her ved indgangen til den nye sæson.

Der var et stort ryk-ind af nye angribere første træningssamling efter sommerferien.

Trofaste Hillerød-tilhængere vil hilse det velkommen, at klubbens topscorer gennem flere sæsoner, Mikkel »Mixe« Andersen, efter en pause har fundet tid til top-fodbold igen.

Derudover dukkede Dino Karjasevic fra Allerød FK op. Karjasevic var i den forgangne sæson topscorer i Sjællandsserien med 33 mål, og selv om Allerød rykkede op i Danmarksserien, så ser Karjasevic ud til at forsøge sig i en endnu højere række.

Også fra en anden naboklub, Fredensborg, mødte et par offensive kræfter op. Nicolai Wisborg Andersen og Nicklas Skou lå henholdsvis nummer et og to på topscorerlisten i Fredensborg. Deres tilsammen 18 mål var dog i sidste ende ikke nok til at forhindre nedrykning, og nu ser de forholdene an hos naboerne.

- En rigtig angriber har været en mangelvare. På papiret havde vi nærmest ingen angribere. Vi opfandt Jonathan Witt, og Rasmus Harm, som har spillet venstre back i et par år for os, har vi også brugt deroppe, siger Hillerøds træner Kasper Jørgensen.

Læs mere om Hillerøds opstart i Frederiksborg Amts Avis onsdag