25. august 2019
Bartosz Zmarzlik på podiet ved et løb i WM grand prix-serien i Torun i oktober måned. Næste år skal han køre for Slangerup. Foto: bsi/img.com
Bartosz Zmarzlik på podiet ved et løb i WM grand prix-serien i Torun i oktober måned. Næste år skal han køre for Slangerup. Foto: bsi/img.com
Foto: Tytus Ømijewski/PAP
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor polsk stjerne til Slangerup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor polsk stjerne til Slangerup
Opdateret 12. december 2018 kl. 17:31
Sport Frederiksborg Amts Avis - 12. december 2018 kl. 17:28
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han har haft et forrygende efterår med en sejr i det brittiske speedway grand prix i juli måned på Millennium Stadium i Cardiff, og sæsonen endte med en VM-sølvmedalje. Polske Bartosz Zmarzlik er brandvarm for tiden, og fra næste år får det nordsjællandske publikum muligheden for at se ham køre.

Den 23-årige VM-sølvvinder fra 2018 har nemlig skrevet kontrakt med Slangerup for sæsonen 2019.

- Vi vil gerne prøve noget nyt, og det er lidt af et scoop at få Zmarzlik med i truppen, for han er én af klodens hotteste speedwaykørere efter et forrygende efterår, siger Slangerups holdleder Kenni Trasborg Hansen.

Aftalen betyder samtidig, at der ikke bliver plads til danske Michael Jepsen Jensen, som fortsætter hos de danske mestre fra Region Varde.

- Michael har gennem tre sæsoner været et fantastisk aktiv for Slangerup og populær hos vores mange fans, men vi vil også beholde Mikkel Michelsen, og så er det bedst for Michael - og dansk speedway - at han får mere køretid i en anden klub, siger den 25-årige Kenni Trasborg Hansen, der som den yngste holdleder i den bedste danske liga, opnåede sølv med Slangerup i 2018.

- I 2016 blev vi nummer fire, i 2017 nummer tre og i år nummer to, så der er kun én ting, som tæller i 2019, fastslår han.

Næste års trup får et mere internationalt snit end tidligere. Ud over Mikkel Michelsen, den danske U21-mester Andreas Lyager og stortalentet Jonas Seifert, er truppen forstærket med profiler som tyske Kevin Wölbert og russiske Andrey Kudryasov.

Det er ikke fastlagt, hvor mange matcher Bartosz Zmarzlik kommer til at køre. Det afhænger af den kommende sæsons udvikling.

Bartosz Zmarzlik er født i Stettin i Polen, og trods sine kun 23 år har han blandt andet vundet hold-vm to gange med Polens landshold, og derudover fire gange med Polens U21-hold. Han var individuel U21-verdensmester i 2015, og han har kørt 38 løb i VM-serien, hvor det er blevet til 18 finaler og tre gange har han stået øverst på podiet - senest altså i juli måned i Cardiff.