12. december 2018
Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stolpe ud for Nordsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stolpe ud for Nordsjælland
Opdateret 08. december 2018 kl. 19:30
Sport FAA - 08. december 2018 kl. 16:46
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordsjællands ambitioner op at spænde ben for topholdet Aalborg i toppen af mændenes Håndboldliga strandede lørdag eftermiddag i Helsingør Hallen. Aalborg forsvarede førstepladsen med en sejr 25-29 uden at være i de helt store problemer undervejs.

Opgøret startede ujævnt med et hav af fejl fra begge sider. Lidt skarphed hos et af holdene ville hurtigt have resulteret i en 5-0-føring.

Det var Aalborg, der første fik styr på lemmerne, og Sebastian Barthold bragte gæsterne på 3-1 i en kontra.

Med Dan Beck-Hansen og Nicolas Lundbye Kristiansen som de bærende kræfter holdt Nordsjælland sig ind i opgøret frem til stillingen 8-9.

Men efterhånden kom Aalborgs større bredde til udtryk. Nordjyderne fik hul på Mike Jensen, hvis redningsprocenter stille dalede efter en meget stærk start.

I den anden ende kunne Nordsjælland ikke følge trit, selv om Aku Kreutzmann efter en downperiode i de seneste uger begyndte at se overfladen igen. Han reducerede til 10-12, men fire Aalborg-mål i træk gjorde det svært før 2. halvleg, selv om Carl-Emil Haunstrup fik reduceret til 11-16 på straffekast i de sidste sekunder.

Det kom Nordsjælland sig ikke over, selv om hjemmeholdet blev ved med at kæmpe for sagen.

Man kunne pege på mange små ting, der tilsammen gjorde udslaget. Eksempelvis at Mike Jensen havde to store redninger, der stille trillede ud af feltet og op på Aalborg-hænder, uden at målmanden fik gjort arbejdet færdigt. Eller at Nordsjælland ved to Aalborg-scoringer oven i købet fik hevet udvisninger til sig. Eller at Nordsjælland havde fire afslutninger på indersiden af stolpen, der alle gik i spil igen.

Sådan var der så meget.
Carl-Emil Haunstrup fik tændt op under publikum med en reducering til 19-22. I det efterfølgende angreb sendte Omar Ingi Magnusson bolden på overliggeren. Men til Nordsjællands store frustration fik hjemmeholdet ikke lejlighed til at køre et angreb, der kunne nedbringe Aalborgs føring til to mål. I stedet fik Dan Beck-Hansen en udvisning og bolden kom tilbage på Aalborg-hænder.

Overtallet og den efterfølgende periode brugte nordjyderne til at afgøre kampen definitivt ved at bringe sig foran med 25-20.