19. september 2019
Kristian Krøyer ved forreste stolpe.  Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Kristian Krøyer ved forreste stolpe. Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stenløse igen i spil til førstepladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stenløse igen i spil til førstepladsen
Opdateret 28. april 2019 kl. 16:03
Sport Frederiksborg Amts Avis - 28. april 2019 kl. 15:45
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stenløse spillede sig søndag formiddag tilbage i kampen om førstepladsen i Sjællandsserien med sejren i Brøndby, da Frederikssund dagen forinden også tabte til forårsstærke Fredensborg.

Opgøret i Brøndby blev afgjort i 1. halvleg, hvor Rasmus Zinck var involveret i det meste foran hjemmeholdets mål.

Efter et kvarters spil headede han i trængslen ved forreste stolpe Stenløses føringsmål ind.

Bare et par minutter senere var han på færde i igen, men han valgte frispilningen til Simon Vejlgaard, der hamrede bolden op i det korte hjørne.

Brøndby fandt dog svar på tiltale. Mikkel Rønnebæk måtte give en ripost fra sig på en ellers udmærket redning langs jorden, og Brøndbys Christian Johnsen var over den løse bold og sendte reduceringen ind.

Men Brøndby kom trods alt hurtigt ned på jorden igen. Efter et større pres på Brøndby-målet dumpede bolden ned for fødderne af Rasmus Zinck, der resolut fik sparket den løse bold i nettet.

Så var det også slut med skarpheden. Rasmus Zinck havde også en kæmpe mulighed for at score sit tredje mål i begyndelsen af 2. halvleg. Christopher Eibye Andersen spillede Zinck fri i målfeltet. Brøndby-keeper Casper Hauervig var væk, men en forsvarer fik reddet den lidt for nonchalante afslutning.

Martin Jensen og Issa Sultan havde også været tæt på i 2. halvleg, hvor Brøndby måtte spille 20 minutter i undertal efter to gule kort.

Men Stenløse formåede ikke at lukke kampen definitivt. Dybt inde i overtiden fik hjemmeholdet reduceret efter et lumsk skud. Mikkel Rønnebæk reddede med en hurtig reaktion, men igen var Brøndby først over riposten, og så stod det 2-3.

Men der nåede aldrig at opstå panik. Kampen blev umiddelbart efter blæst af.