22. maj 2018
Slangerups stærkeste kort på række. Forrest Michael Jepsen Jensen, så Mikkel Michelsen, Andreas Lyager og Kenneth Kruse Hansen bagerst. Slangerup Speedway holdt træningsaften for holdet i Speedwayligaen.
gallery icon

Se billedserie

Slangerups stærkeste kort på række. Forrest Michael Jepsen Jensen, så Mikkel Michelsen, Andreas Lyager og Kenneth Kruse Hansen bagerst. Slangerup Speedway holdt træningsaften for holdet i Speedwayligaen.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Speedway-cyklerne blev luftet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Speedway-cyklerne blev luftet
Sport FAA - 25. april 2018 kl. 21:47
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Speedwaysæsonen kalder, så onsdag var der kaldt til træning i Slangerup for klubbens speedwayligahold af den nye holdleder, Henrik Vedel.

arrow Læs også: VIDEO: Kom med til speedwaytræning

- Drengene skal lige ud og mærke, hvordan banen føles, så de lige får det ind i kroppen. Og jeg skal også lige se, hvad de har at skyde med, for jeg skal sætte hold fredag til den første match. Det er meget rart lige at få syn for sagen og få snakket med kørerne, siger Henrik Vedel.

Sidste sæson vandt Slangerup grundserien og fik DM-finalen på hjemmebane. Men det endte lidt skuffende med en bronzemedalje.

Nu starter arbejdet så med at se, om det kan gøres efter - og lidt bedre - i år.

- Vi skal prøve at tage det fra sidste år med videre til i år. Det, holdet havde med Lars Munkedal (tidligere holdleder, red.), fungerede rigtig godt, og jeg ved godt, hvad Lars har tilført. Jeg skal ikke være en ny version af ham, men derimod gøre det, jeg kan. Vi skal have en god kemi sammen. Det er vigtigt. Ellers kan man ikke lave resultater, siger Henrik Vedel, der dog ikke tager noget for givet.

- Vi må nok sige, at vi skal præstere på højeste niveau hver gang. Vi skal vinde alle vores hjemmematcher, og så må vi se, hvad sæsonen bringer. Jeg synes, alle hold har en chance i år, og omvendt kan vi slå dem alle, hvis vi rammer dagen.

Slangerups hold består af A-kørerne Mikkel Michelsen og Michael Jepsen Jensen, B-kørerne Andreas Lyager, Kenneth Kruse Hansen og Eric Riss, C-køreren Filip Hjemland samt D-kørerne Jonas Seifert og Jan Graversen. Samtidig tilknyttes Jakob Bukhave som sjettekører.

Slangerup kører sin første match ude mod Grindsted onsdag i næste uge, mens den første hjemmematch bliver 16. maj mod Region Varde.