17. december 2017
Det kører for Slangerup for tiden. Foto: Hans Jørgen Johansen
Det kører for Slangerup for tiden. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slangerup styrer mod DM-finale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slangerup styrer mod DM-finale
Sport FAA - 11. august 2017 kl. 21:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slangerup synes at styre direkte mod DM-finalen i hold-speedway, og ikke blot ser nordsjællænderne ud til at være blandt de fire deltagende hold, så tyder alt på, at Slangerup også vinder grundserien og dermed får lov til at køre på hjemmebane i finalen.

- Det kommer i hvert fald tættere og tættere på, ved går Slangerups holdleder Lars Munkedal efter sejr 46-40 i Holstebro fredag aften.

Slangerup er nu uden nederlag i de seneste fire udebane-matcher, og holdet er alene i spidsen i tabellen. Holdet har kun tre hjemmebane-matcher tilbage i grundserien.

- Og to af dem ser på papiret overkommelige ud, men vi må ikke begynde at tage let på det. Så stor er forskellen heller ikke. Vi skal fortsætte i samme gear, for ellers risikerer vi at tabe det hele på gulvet.

Holstebro er bundhold i ligaen, men vestjyderne bed nu meget godt fra sig, selv om Holstebro måtte lave en sidste-økebliks-udskiftning. Den tidligere Slangerup-kører Leon D. Madsen måtte melde forfald og blev erstattet af Oskar Bober, men det var først og fremmest bredden på de to mandskaber, der gjorde forskellen.

Holstebros Ulrich Østergaard havde en aften, hvor intet fungerede. Han lavede kun tre point, mens det var mere forventeligt at unge Peter Karger - søn af den gamle topkører Brian Karger - ikke kom i pointene.

Hos Slangerup blev der høstet point over en bred kam.

- Der er ikke nogen, der falder igennem, og det har været opskriften på vores succes. Vi kører stabilt, siger Lars Munkedal.

Topscorer hos Slangerup blev Michael Jepsen Jensen med 12 point. Men det kunne snildt have blevet en godt kørende Mikkel Michelsen. Men Mikkelsen blev diskvalificeret i det fjerde heat efter en tæt duel med Jonas B. Andersen, og i syvende heat lå han til en klar heatsejr. Men så satte maskinen ud. Michelsen var dog så langt i front, at han kunne trille ind over stregen til tredjeplads, inden han måtte ned i ryttergården og skifte hele tændingssystemet.

Slangerup kører den første af sine tre hjemmebanematcher næste fredag. Modstanderen er Grindsted og derudover resterer matcher mod Holstebro og Holsted.

Speedway League
Holstebro-Slangerup 40-46

Holstebro: Jonas B. Andersen 16, Kasper Lykke Nielsen 13, Oskar Bober 8, Ulrich Østergaard 3, Peter Karger 0.

Slangerup: Michael Jepsen Jensen 12, Mikkel Michelsen 11, Andreas Lyager 9, Kenneth Kruse Hansen 7, Kenni Nissen 7

Tilskuere: 468

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk