18. oktober 2019
Mikkel Michelsen blev aftenens topscorer med 21 point. Foto: Rudi Dalsgaard
Mikkel Michelsen blev aftenens topscorer med 21 point. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slangerup kom fra baghjul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slangerup kom fra baghjul
Sport Frederiksborg Amts Avis - 05. juni 2019 kl. 21:47
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var kun et tidspunkt, at Slangerup var foran i matchen mod Fjelsted. Men det var til gengæld på det helt rigtige tidspunkt, da det ternede flag blev vinket efter aftenens 14. og sidste heat. Dermed var der ikke bare to point til Slangerup for aftenens sejr, der blev også lagt et bonuspoint oven i hatten for at være bedst i de to indbyrdes matcher mod Fjelsted.

Holdleder Kenni Trasborg Hansen kunne ellers se Slangerup komme rigtig skidt fra start.

- Det var som om, at vi ikke var til stede, siger holdlederen.

Efter seks heat var Fjelsted i front med overlegne 24-12. Noget må gøres. Mikkel Michelsen, der ellers ikke havde imponeret i de første starter, blev sat ind som joker, og Kevin Wölbert blev sat ind som taktisk reserve. Wölbert lavede ingen point, men til gengæld vandt Michelsen heatet og sikrede dermed Slangerup seks point som joker.

- Det blev et vendepunkt, konstaterer Kenni Trasborg Hansen.

Det var det ikke mindst for Mikkel Michelsen, der vandt sine efterfølgende fire heat og blev aftenens suveræne topscorer med 21 point. Men han fik også hevet sine holdkammerater med op.

Efter 12 heat var Fjelsted således foran 39-36, men da Andreas Lyager og Jonas Seifert derefter vandt 13. heat 4-2 over Frederik Jacobsen og Jason Jørgensen, så var Fjelsteds forspring skrumpet ind til et point før aftenens sidste heat.

- Det var os, der havde momentum. Fjelsted virkede knækket efter at have været foran så stort tidligt i opgøret, siger Kenni Trasborg.

Og det viste sig at være rigtig. Michelsen Michelsen og Kevin Wölbert kørte en dobbeltsejr hjem i aftenes sidste heat og dermed også matchen.