23. juli 2018
Bjerringbro-Silkeborg (BSV) og Nikolaj Markussen havde generelt en skidt dag ude mod Nordsjælland Håndbold i slutspillet.
Bjerringbro-Silkeborg (BSV) og Nikolaj Markussen havde generelt en skidt dag ude mod Nordsjælland Håndbold i slutspillet.
Foto: Sami Don Petersen/Scanpix/Henning Bagger/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sensation blev til overraskelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sensation blev til overraskelse
Sport FAA - 14. april 2018 kl. 19:23
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordsjælland Håndbold fik vist, at det er berettiget, at oprykkerne er med i DM-slutspillet om medaljer. For anden gang i denne sæson kunne Nordsjælland tage point med fra jysk Arena i Silkeborg efter lørdag at have spillet 30-30 mod Bjerringbro-Silkeborg.

Og det var Bjerringbro-Silkeborg, der kunne være bedst tjent med pointdelingen. BSV var i store problemer kampen igennem, og i 2. halvleg så Nordsjælland ud til at have afgjort det hele ved at bringe sig foran 26-20 og siden også 29-25.

BSV reducerede til 27-29, og kampen kunne på det tidspunkt tippe til begge sider.

BSV's bagspiller Sebastian Skube begik i slutfasen angrebsfejl og lavede en fejlaflevering, og Nordsjælland kunne udbygge føringen på Johan Meklenborgs straffekast til 30-27 med blot tre minutter tilbage.

Det var dog heller ikke nok til nordsjællandsk sejr.

BSV viste klassen til slut, og den tidligere Nordsjælland-spiller Nikolaj Markussen hamrede to mål ind i træk og barberede Nordsjællands forspring ned til et enkelt mål - og det stod således 29-30 med halvandet minut tilbage.

Derefter reddede BSV-keeper Aljosa Rezar på heroisk vis et forsøg fra udeholdets Andreas Nielsen, som var helt fri på stregen.

Og så kunne BSV-spilleren Nikolaj Øris Nielsen udligne til 30-30 på et straffekast, som stregspilleren Michael V. Knudsen havde fremtvunget. Dermed var sensationen reduceret til en gedigen overraskelse.