18. november 2018
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Ishøj tæt på comeback mod Allerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Ishøj tæt på comeback mod Allerød
Sport FAA - 13. oktober 2018 kl. 15:31
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerød var foran 3-0 på hjemmebane kort inde i 2. halvleg, men var ved at smide det hele på gulvet i Danmarksserien. Ishøj fik på to hurtige mål reduceret til 3-2, der også blev kampens resultat.

1. halvleg var det to afventende hold. Der var ikke de store målchancer i nogen af enderne, men så slog Allerød til mod sit favoritvåben. Kontramaskinen kørte efter 35 minutter, hvor Søren Freund i venstre side lagde en knivskarp aflevering indover til Bertram Gjelfort, der hamrede bolden i mål fra tæt hold.

Der kom et kontraangreb mere i slutningen af 1. halvleg, hvor store Bastian Kruse kørte selv og skød på mål. Det endte i et hjørnespark, der blev sendt indover, og efter lidt spil inde i feltet vurderede dommeren, at bolden blev skudt op på hånden af en Ishøj-spiller.

Der blev dømt straffespark, og det sendte Allerøds midterforsvarer Sebastian Pitzner-Schmidt stensikkert i mål.

Ishøj kom mere offensivt ud efter pausen, og her slikkede Allerød sig om munden. Det er guf for deres kontravåben, og de var også meget farlige i de første 10 minutter af 2. halvleg. Med lidt mere præcision og koncentration havde holdet bragt sig foran mere end de 3-0 det blev til, da Bastian Kruse sled sig fri efter fem minutters spil.

Så troede Allerød, at de tre point var sikre, og de løb ikke på samme måde på kontraangrebene. Ishøj fik færten af, at Allerød gik lidt ned i kadence. Taha Semati reducerede først ved at følge op på et frispark, og med 25 minutter igen sendte Mert Karatas bolden i mål.

Der var optræk til panik i Allerød-forsvaret, men de red stormen af. Ishøj pressede, og med lidt mere hold og koldblodighed, så kunne de godt have udlignet. Allerød kunne dog også have scoret på nogle af de omstillinger, som Ishøjs høje pres gav.

Danmarksserien, pulje 2
Allerød FK-Ishøj IF - (2-0)

Mål: 1-0: Bertram Gjelfort (36), 2-0: Sebastian Pitzner-Schmidt (45), 3-0: Bastian Kruse (51), 3-1: Taha Semati (56), 3-2: Mert Karatas (64)