19. juni 2019
Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Formand takker alle i Helsingør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Formand takker alle i Helsingør
Sport FAA - 26. maj 2019 kl. 20:17
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De amerikanske ejere af FC Helsingør ser frem mod den kommende sæson efter nedrykningen. Jordan Gardner, bestyrelsesformand i FC Helsingør, er ked af nedrykningen, men ser meget positivt på fremtiden i klubben.

- Desværre er det endt med en nedrykning til anden division, men alligevel er fremtiden på mange måder lysere end nogensinde for klubben. Vi går ind i en ny æra for FC Helsingør; nye ejere, et nyt, smukt stadion der åbner til sommer, samt et fortsat engagement i at have et førstehold som hver eneste af os kan være stolt af, siger Jordan Gardner, der gerne vil holde fast i den lokale forankring af FC Helsingør.

- Jeg har i den seneste tid bevidst brugt en del tid og energi på at møde lokalsamfundet i Helsingør og omkring klubben, ved at besøge og tale med en del af moderklubberne, ved at rejse med vores U15-drenge til en stor ungdomsturnering i Holland, samt brugt tid med vores pigeakademiprogram i den forgangne uge.

- Mit fokus fremadrettet kommer til at koncentrere sig om at finde balancen mellem at styrke førsteholdstruppen via de muligheder der ligger i vores samarbejde i udlandet, og i særdeleshed USA, mens vi samtidigt skal holde fast i klubbens kerneværdier og sjæl, der er den lokale forankring, siger Gardner, der endnu en gang understreger, at man fastholder et fuldtidssetup i 2. division.

- Vi vil bruge al vores tid og energi på at få klubben direkte tilbage i 1. division. Vi ser med begejstring frem til den gruppe nye spillere, der vil komme til klubben denne sommer, hvilket inkluderer de to newzealandske U20-spillere Dalton (Wilkins, red) og Eli (Elijah Just, red), der lige nu spiller U20-VM i Polen.

- Derudover ser vi frem til at rykke adskillige af vores egne akademispillere op på førsteholdet, og vedblive med at skrive kontrakter med unge, danske kvalitetsspillere. Vi er i færd med at bygge en trup, der skal spille attraktiv kvalitetsfodbold, med fokus på angrebsfodbold, som kan begejstre os alle, siger bestyrelsesformanden.

Han forstår bekymringen fra folk i forbindelse med nedrykningen.

- Men vi er selvsikre og optimistiske for klubbens fremtid. Dette vil kun være et midlertidigt tilbageslag for os, og vi har en klar intention om at lægge en effektiv strategi for at vende tilbage til 1. division så hurtigt som muligt, med et øje rettet mod en retur til Superligaen derefter.

- Ændringer vil være uundgåelige, men uanset hvilken division vi spiller i, vil vi ikke ændre klubbens DNA, som vil være en professionel drift, at bringe toptalenter til klubben, og en stærk forankring i klubbens lokalmiljø, siger Gardner, der afslutningsvis gerne vil benytte lejligheden til at takke alle frivillige og alle andre i klubben for støtte og opbakning til FC Helsingør.