22. april 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se alle billederne: Boksningen er for alvor tilbage i GIlleleje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se alle billederne: Boksningen er for alvor tilbage i GIlleleje
Sport FAA - 13. januar 2019 kl. 01:16
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gillelejehallen var propfyldt med op imod 1200 mennesker fra start til slut af det store stævne med ni amatørkampe og tre professionelle kampe. Der var boksere fra det meste af Sjælland, der stillede op mod boksere fra Gilleleje Bokseklub i amatørkampene, og i de professionelle rækker var modstanden hentet i Bosnien og i Serbien.

De tre lokale og nye professionelle boksere leverede varen foran det store publikum. Jacob Porsgaard vandt i 2. omgang over Filip Blagojevic, Heva Sharif vandt i 3. omgang, mens Oliver Møllenberg slet ikke nåede at bokse en hel omgang, før modstanderen havde været til tælling tre gange, og til sidst blev ramt dybt, og smerterne blev for store.

Jacob Porsgaard fik ny modstander to dage før stævnet, og hvis han blev lidt nervøs over det, så skjulte han det godt. Han var over Filip Blagojevic fra kampens start, og mens 1. omgang var en smule afventende, så foldede han sig for alvor ud i 2. omgang. Han fik rystet den bosniske bokser, som ikke holdt omgangen ud.

Det virkede som om, at alle i Gillelejehallen ville hen og lykønske Jacob Porsgaard, der modtog den ene krammer efter den anden efter sejren.

Heva Sharif har været væk fra boksningen nogle år, men han boksede disciplineret og afventende. Hans modstander virkede som den bedst forberedte af de udenlandske boksere. Det var dog tydeligt, at Heva Sharif havde overhånden, og det store spørgsmål var, om Mirko Jovic ville gå tiden ud, eller om han blev stoppet før tid. Det sidste skete, da Mirko Jovic opgav i 3. omgang. Det var efter en kamp, som blev bygget stille og roligt op, og hvor Heva Sharif satte det hele på plads i 3. omgang.

Den lokale helt, promotor Thomas Møllenbergs søn - Oliver Møllenberg var aftenens sidste kamp. Han skulle op imod Nemanja Jasenovski, og Oliver Møllenberg var over ham fra før kampen begyndte. Der blev kørt et større psykisk spil fra det danske ringhjørne. Det var på alle måder en utrolig klar Oliver Møllenberg, der tog teten fra starten af kampen. Selvom flere blandt publikum råbte, at Oliver skulle tage det roligt, så mosede han bare løs. Der gik heller ikke længe, før den serbiske bokser blev talt over første gang. Det skete også igen, og da han fik flere slag til leveren, så var der ikke mere at hente. Nemanja Jasenovski var i så store smerter, at han bare ville ud af ringen, men han blev overtalt af træneren til at blive og lykønske Oliver Møllenberg.

I amatørkampene var der alt fra U15-kampe i myrevægt til supersværvægt for seniorer. Alle som en gav bokserne hinanden kamp til stregen, selvom der var kampe, hvor forskellen var til at få øje på. De 18 amatørboksere har fået en stor oplevelse ved at bokse for så stort et publikum.

Læs de professionelle bokseres reaktioner efter deres første kamp uden trøje på i Frederiksborg Amts Avis mandag.

Amatørkampe

U15 fjervægt op til 56 kg

Akam Lak (Gilleleje Boxing Club)-Ali Amairi (AK Falken) Ali Amairi opgav i 1. omgang

Senior weltervægt op til 69 kg
Mads Vigild (Gilleleje Boxing Club)-Gerald Kolgega (Rødovre Bokseklub) Mads Vigild opgav i 1. omgang

U17 letvægt op til 60 kg
Aslam Mahauri (Gilleleje Boxing Club)-August Nielsen 0-5

Senior letweltervægt op til 64 kg

Robert Svendsen (Gilleleje Boxing Club)-Cristian Stanca Robert Svendsen opgav i 2. omgang

U15 myrevægt op til 38,5 kg
Silas Gryholt (Gilleleje Boxing Club)-Sharid Maikhail (Haslev Bokseklub) 5-0

Senior letweltervægt op til 64 kg

Nicklas Kempf (Gilleleje Boxing Club)-Simon Nielsen (BK Wedala) 0-5

Senior supersværvægt over 91 kg

Jack Lindqvist (Gilleleje Boxing Club)-Daniel Larsen (Bokse Team Helsinge) 5-0

Senior weltervægt op til 69 kg
Mark W. Petersen (Gilleleje Boxing Club)-Kaveh Waisy (IK 99) 0-5

U19 mellemvægt op til 75 kg
Bakhan Mahauri (Gilleleje Boxing Club)-Rasmus Christensen (BK. Tårnet Vordingborg) 0-5

Professionelle kampe

Mellemvægt op til 75 kg

Jacob Porsgaard (Gilleleje)-Filip Blagojevic (Bosnien) Jacob Porsgaard vandt på TKO i 2. omgang

Weltervægt op til 66 kg
Heva Sharif (København)-Mirko Jovic (Novi Sad, Serbien) Mirko Jovic gav op i 3. omgang

Super letvægt op til 63,5 kg
Oliver Møllenberg (Gilleleje)-Nemanja Jasenovski (Novi Sad, Serbien) Oliver Møllenberg vandt i 1. omgang

Tilskuere: 1.200