24. juli 2019
Peter Alsted (tv) byder Kjeld Svendsen velkommen. Foto: Farum Boldklub
Peter Alsted (tv) byder Kjeld Svendsen velkommen. Foto: Farum Boldklub
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rutineret duo i Farum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rutineret duo i Farum
Opdateret 19. juni 2019 kl. 15:51
Sport FAA - 19. juni 2019 kl. 15:43
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver masser af rutine på bænken i Sjællandsserien på Farum Boldklub. Peter Alsted fortsætter fremdeles som cheftræner, men han får i den kommende sæson selskab af Kjeld Svendsen. Det er meningen, at de to rutinerede trænere skal indgå i et makkerskab om holdet.

- Kjeld og jeg traf hinanden for mere end 10 år siden, da vi tog vores A-licens sammen, og har løbende talt om en dag at slå pjalterne sammen, hvilket nu sker i Farum, fortæller Peter Alsted, der tidligere har været træner i blandt andet Allerød og Brøndby.

Kjeld Svendsen har også en længere trænerkarriere. Senest har han haft Birkerøds U19-hold. Han har tidligere også haft Birkerøds førstehold og har blandt andet været i Solrød, Bagsværd og B 1903.

- Vi forsøger at ændre lidt på strukturen i Farum. Fremover kommer vores førstesenior til at træne sammen med U19-holdet. Det sker for at højne antallet af spillere samt øge kvaliteten af træningen, fortæller Peter Alsted.