17. december 2018
Modelfoto
Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rungsted slår bundprop i overtiden efter tæt isdyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rungsted slår bundprop i overtiden efter tæt isdyst

Odense tvang på egen is Rungsteds tophold ud i forlænget spilletid, inden gæsterne vandt 5-4 i Metal Ligaen.

Opdateret 06. december 2018 kl. 22:26
Sport FAA - 06. december 2018 kl. 21:32
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bundproppen Odense Bulldogs tog torsdag aften imod topholdet Rungsted Seier Capital i Metal Ligaen.

Opgøret udviklede sig til en målfest og endte 4-4 i ordinær spilletid, og i tillægstiden slog topholdet til med en scoring og vandt dermed 5-4.

Odense havde god grund til at ærgre sig, da hjemmeholdet to gange satte en føring på to mål over styr.

Odense kom foran 2-0 i første periode efter scoringer af Dmitry Kuznetsov og Henry Hardarson, men i anden periode fik gæsterne udlignet.

Nikolai Gade og Nikolaj Krag Christensen sørgede for 2-2, inden Odense igen slog fra sig i slutningen af perioden, da Mathias Thinnesen bragte hjemmeholdet foran 3-2.

I tredje periode blev det endda 4-2 efter powerplay ved Mike Daugulis, inden Odense igen tillod Rungsted at komme tilbage.

To scoringer af Nikolaj Murholt Rosenthal sørgede for 4-4, inden han scorede sit tredje mål i kampen og sikrede sejren i tillægstiden.

Dermed topper Rungsted ligaen med 51 point, mens Odense har 13 point på sidstepladsen, efter at Hvidovre Fighters gik konkurs og blev trukket ud af Metal Ligaen.

Mestrene fra Aalborg Pirates tabte hjemme 0-1 til Esbjerg Energy og har 41 point på tredjepladsen for 22 kampe.

Esbjerg ligger på femtepladsen.