13. december 2018
Stor glæde efter Rungsteds andet mål, der blev sat ind af Mathias Røndbjerg. Foto: Mads Hussing
Stor glæde efter Rungsteds andet mål, der blev sat ind af Mathias Røndbjerg. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rungsted igen foran mod Rødovre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rungsted igen foran mod Rødovre
Sport FAA - 18. marts 2018 kl. 22:18
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rungsted har nu to muligheder for at vinde kvartfinaleserien mod Rødovre efter 4-2-sejren på udebane her til aften. Holdet er foran 3-2, hvor der spilles bedst af syv. Dermed har Rungsted muligheden for at få videre til DM-semifinalerne med en sejr på hjemmebane tirsdag i Hørsholm.

Det var en nervøs 1. periode, hvor det var tydeligt, at ingen af holdene ville satse så meget, at de kunne risikere at blotte sig. Begge hold havde dog gode muligheder. Igen havde Rungsted flest afslutninger, men de fik ikke noget ud af det.

I 2. periode kom Rødovre godt med, og de vandt skudstatikken 11-7, men det var Rungsted, der var det effektive hold. Udeholdet fik tre udvisninger imod sig inden for kort tid, og mens Rungsted stadig var i undertal, driblede Mattias Persson rundt i Rødovre-forsvaret for til sidst at score til 1-0 til Rungsted. Rødovre havde ellers sat et par gode situationer op i power play, men de fik intet ud af det.

Mathias Røndbjerg fordoblede føringen med fem minutter igen, og ligesom alle troede, at 2. periode var ovre, så fik Rungsted et kontraangreb, hvor Mattias Persson spillede Rasmus Thykjær Andersson helt fri, der med tre sekunder igen bragte Rungsted foran 3-0.

Hjemmeholdets tilskuere fik dog noget at varme sig på i begyndelsen af 3. periode, da Steffen Klarskov efter mindre end to minutters spil fik reduceret til 3-1.

De halvtynde udvisninger til Rungsted fortsatte i 3. periode, men selvom Rødovre pressede på, så fik de ikke noget ud af det. Til gengæld var det nu hjemmeholdets tur til at blive ramt af udvisninger. Fire styk inden for tre minutter, og det gav Rungsted muligheden for at sætte noget ordentligt power play-spil op. Udeholdet spillede pucken fornuftigt og tålmodigt rundt, og til sidst var det Morten Green, der kunne passere Rødovres keeper Stefan Ridderwall med under otte minutter igen.

Udvisningerne kom i stimer, og nu var det Rungsteds tur til at få dem. Først var det Nikolaj Rosenthal, der måtte ud, og det udnyttede Rødovre til at reducere til 4-2, og da Brendon Nash røg ud kort tid efter, så skabte det optimisme hos hjemmepublikummet. Rungsted overlevede de mange udvisninger, og kørte kampen hjem de sidste minutter.