18. november 2019
Jordan Gardner fortæller, at klubben vil overholde reglerne, selvom de synes, at reglerne er både uklare og vage. Foto: Mads Hussing
Jordan Gardner fortæller, at klubben vil overholde reglerne, selvom de synes, at reglerne er både uklare og vage. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regel sætter loft over antallet af udlændinge i FC Helsingør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regel sætter loft over antallet af udlændinge i FC Helsingør
Sport Frederiksborg Amts Avis - 03. juli 2019 kl. 08:15
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I sommeren har 21 talenter fra blandt andet USA og Canada prøvet at spille sig til en kontrakt med FC Helsingør i 2.division. Men selvom de får kontrakt, så kommer de måske ikke meget på banen.

For i 2.division - i modsætning til i Superligaen og 1.division - er der en regel om, at et hold i turneringen kan anvende et ubegrænset antal spillere med statsborgerskab i EU-lande, EØS-landene Norge, Island & Liechtenstein samt de lande der til enhver tid måtte have indgået en samarbejds- eller associeringsaftale med EU.

Derudover kan samtidigt på banen anvendes indtil tre spillere, der ikke er statsborgere i et af de ovenfor nævnte lande.

- Reglerne virker ikke helt klare. Vi har talt med DBU om de regler, og vi synes, at reglerne bør være mere klare. Vi vil nok være kreative og rotere blandt spillerne, så de alle kan få spilletid, siger FC Helsingørs bestyrelsesformand Jordan Gardner, der dog ikke vil udfordre reglerne.

- Vi overholder reglerne, selvom vi synes, de har lavet nogle meget vage regler, siger han

I aftalen med EU gælder den såkaldte Cotonou-aftale, hvor AVS-landene er med. AVS-landene er i alt 79 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet.

Der er hverken New Zealand eller Brasilien med, hvor FC Helsingør allerede nu har spillere fra. Lige nu har FC Helsingør en kontrakt med brasilianerne Matheus Leiria og Douglas Ferreira samt newzealænderne Elijah Just og Dalton Wilkins. Kun tre af disse kan være på banen samtidig.

- Nogle af de spillere, som du nævner, vil sandsynligvis ikke være en del af holdet, når vi går igang med sæsonen. Vores ikke-EU-spillere vil som udgangspunkt være udviklingsspillere, siger Jordan Gardner og uddyber:

- De to brasilianere og andre spillere kan være på vej væk. Der er ikke noget konkret, men der er ikke så mange spillere i truppen, når vi går igang med sæsonen.

Der er som udgangspunkt ingen instans, der skal holde øje med, om klubberne bryder den regel. Ifølge turneringschef i Divisionsforeningen, Peter Ebbesen, så er det klubbernes forpligtelse at overholde reglerne. Dem får de tilsendt hvert halve år sammen med regler og datoer for transfervinduet.

Peter Ebbesen fortæller til Frederiksborg Amts Avis, at han ikke har oplevet, at det har været et issue at kigge på de regler for et hold i 2. division. Han fortæller samtidig, at hvis reglerne bliver brudt, og det derefter bliver opdaget, så vil det svare til, at man bruger en spiller, der har karantæne, og den almindelige sanktion vil være, at man taber kampen 3-0.