21. juni 2018
Der var et fint fremmøde til de første møder om Hørsholm 79ers fremtid. Her er det Charlotte Bornemann (th.) fra støttegruppen.
Der var et fint fremmøde til de første møder om Hørsholm 79ers fremtid. Her er det Charlotte Bornemann (th.) fra støttegruppen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Optimismen spirer i Hørsholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Optimismen spirer i Hørsholm
Sport FAA - 13. marts 2018 kl. 16:29
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Stemningen er god. Men også lidt træt.

Efter en weekend med to ligakampe lørdag og informationsmøder søndag og mandag om planen for Hørsholm 79ers' fremtid er der tæret godt på kræfterne hos Mads Olesen.

Indtil for to uger siden var han ansat i Hørsholm 79ers med ansvar for marketing, PR og omkring kampafvikling, men blev opsagt, da klubbens bestyrelse måtte erkende, at man ikke længere kunne køre herrernes ligahold videre på grund af manglende sponsorindtægter.

Nu er han imidlertid gået med i en ny støttegruppe, der vil ændre klubbens indgang til det at have sponsorer og i sidste ende redde holdet i Basketligaen. Første skridt var at afholde to informationsmøder søndag og mandag, og det er på baggrund af de møder, at stemningen er god i gruppen.

- Der har været over 100 mennesker over de to dage, så det er meget godt. Så er vi lige som i gang, siger Mads Olesen.

Gruppen har et mål om at hente 2,5 millioner kroner til fortsættelse af herreholdet. De første godt 400.000 er i kassen, og nu begynder det store arbejde med at skaffe resten.

- Vi har brugt møderne på at forklare, hvorfor klubben er vigtig, og at det ikke kun handler om basketball, men også de mange mennesker, der er involveret i klubben og holdet, siger Mads Olesen.

- Og så har vi i forhold til sponsorarbejdet vist, hvordan vi vil køre det med ansvarlighed og værdi for pengene. Vi har præsenteret nogle nye produkter, der giver nye muligheder. Vores sponsorpakker er justeret, så vi får vores partnere i fokus og giver dem en god oplevelse. Tiden, hvor man bare fik sponsorater, er overstået.

Da Frederiksborg Amts Avis fanger Mads Olesen er han i fuld gang med arbejdet sammen med Charlotte Bornemann, der også er medlem af den nye støttegruppe. Hun har en fortid som bestyrelsesmedlem i Hørsholm 79ers og er i dag frivillig som træner, holdleder og i andre funktioner. Og så har hun tre børn, der spiller i klubben.

Hun lægger vægt på, at videreførelsen af mændenes ligahold i høj grad handler om alle de værdier, der er rundt om holdet.

- Vi har forklaret meget om, at hvad det betyder for de nye spillere og frivillige at være en del af det her. Der er nogle børn, der bliver sendt ud på nogle rejser i livet gennem basketball, og de lærer at træne, sætte mål, at være i et fællesskab og have ambitioner, siger Charlotte Bornemann.

- Vi kan også se, at dem, der kommer igennem som spiller, dommer eller træner, klarer sig rigtig godt. Nogle spillere kommer videre på college og får sig en uddannelse, og det gør dem attraktive for arbejdsmarkedet bagefter.

En mere bæredygtig fremtid vil dog også kræve, at Hørsholm 79ers kommer længere ud. For sponsorstøtten har i høj grad været baseret på folk, der har tilknytning til klubben. Nu skal man i højere grad række længere ud.

- I vores erhvervsnetværk er det efterhånden tre ud af fire, der ikke har nogen tilknytning til klubben, og det er den gren vi skal ud af. De skal være interesserede i et godt netværk, så skal vi nok gøre dem interesserede i basketball bagefter, siger Mads Olesen.

Arbejdet består nu i at tage fat i alle de muligheder, der har budt sig de seneste dage, og der er flere events på vej - blandt andet en cykel-event og en auktion.

- Vi kører på og tror på, det kan lade sig gøre, slutter Mads Olesen.