20. august 2019
Zico Bailey er nyeste amerikanske spiller i FC Helsingør. Pressefoto
Zico Bailey er nyeste amerikanske spiller i FC Helsingør. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny amerikaner til Helsingør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny amerikaner til Helsingør
Sport Frederiksborg Amts Avis - 16. juli 2019 kl. 22:32
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Zico Bailey er den nyeste i rækken af udenlandske spillere i FC Helsingør. Den 18-årige højre back er vant til livet i Europa, da han senest har været i svenske Kalmar FF. Før han kom til Europa, var han tilknyttet storholdet LA Galaxy, hvor han har spillet for deres akademi og for deres reserver, der spiller i USL, som er på næsthøjeste niveau i USA.

Det er en spiller, som sportsdirektør Matt Barnes har store forventninger til.

- Vi havde primært øje for Zicos evner på bolden som højre back. Han er rigtig god på bolden, og har evnen til at spille sig ud af presset, især mod hold der presser højt på banen. Han er en maskine når det kommer til løbene op og ned af sidelinjerne, og giver en ekstra dimension i angrebet.

- Han er en moderne back/wing-back, der skaber overtalssituationer med sine overlap, og det er især den del af hans spil vi ser blive værdifuld for os, i den måde vi gerne vil spille fodbold på.

- Zico er en talentfuld ung spiller, og når han har vænnet sig til omgivelserne og det prøvelserne i professinel, europæisk fodbold, forventer vi at se ham blomstre på holdet, siger Matt Barnes.

Zico Baily er kommet på kontrakt i FC Helsingør i de kommende tre år. Han følger i fodsporene på amerikanerne Aydan Bowers og Jeremy Rafanello, der er kommet til i de seneste uger. Før sommeren skrev klubben også kontrakt med de to unge newzealændere Elijah Just og Dalton Wilkins.