21. november 2017
Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordsjælland vinder bunddrama

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordsjælland vinder bunddrama
Sport FAA - 13. oktober 2017 kl. 21:21
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et hold rykker direkte ud af Håndboldligaen, og på forhånd var Nordsjælland af mange eksperter udskreget til at skulle sidde tilbage med Sorteper. Men den sidder i øjeblikket på hånden af Tønder, der efter seks kampe fortsat er uden point efterat have tabt 25-22 på hjemmebane.

Nordsjælland har med aftenens sejr bragt sig selv i en komfortabel position. Tønder henter ikke lige fem point på Nordsjælland i en håndevending, og Nordsjælland kan dermed begynde at skue frem i tabellen.

Nordsjælland havde en busfuld med sig til TM Tønder. Men ferietrafikken gjorde, at buschaufføreren måtte stoppe syv-otte kilometer uden for Tønder for ikke at overtræde køre-hviletidsbestemmelserne.

Det var ikke populært, men tilskuerne nåede frem til Tønder Sports og FritidsCenter i tide, men lige som tilskuerne blev kastet hovedkulds ind i kampen, så fik Nordsjælland også en dårlig start på opgøret.

Tønder gik offensivt i forsvaret fra start, og det bekom ikke Nordsjælland vel. Gæsterne stressede op i den lille hal, hvor tilskuerne står i lag helt ud til sidelinjen. Nordsjælland forcerede og lavede fejl, men man troede, at der ville komme ro over feltet, da Johan Meklenborg fik udlignet til 3-3 efter små ti minutters spil.

Men det gjorde der ikke. Tønder fik overraskende Kristian Stoklund klar til kampen. Han har ellers siddet ude i nogle uger med et brud på den ene tommel. Men med ham til at styre spillet og Oliver Eggert som den store drivkraft på venstre back trak Tønder fra igen til hjemmepublikummets store jubel.

Ian Marko Fog måtte lede dybt i værktøjskassen. Flere løsninger blev forsøgt. Aku Kreutzmann og Oliver Roepstorff blev bragt i spil men uden at de vise sten blev fundet. Nordsjælland kunne ikke finde rytmen i angrebsspillet, og de begyndte at trække op, da Kristian Stoklund bragte Tønder på 14-8.

Men to hurtige scoringer af Lasse Uth og Nicolai Pedersen gjorde, at det hele ikke så helt så sort ud endda til pause kun nede med fire mål.

Tilmed har Nordsjælland i denne sæson haft en trumf i ærmet. Holdet har med stort held trukket Mike Jensen ud af målet for at spille med syv marksspillere i angrebet, og dette skaktræk sad lige i skabet igen i aftes.

I løbet af de første ti minutter blev Tønders forspring spist. Medvirkende var også, at Kristian Stoklund måtte ud for en stund og få frisk luft på Tønders bænk lige som Mike Jensens redningsprocent steg mærkbart efter pausen.

Jesper Dahl fik udlignet til 16-16, og kort efter kom Nordsjælland også foran i kampen. Det skete da Johan Meklenborg scorede til 17-16 på straffekast samtidig med at Tønder forinden blev ramt af en udvisning.

Med Meklenborg og Nicolai Pedersen som afslutterne øgede Nordsjælland også til 21-17. Kampen havde skiftet karakter aldeles.

Stoklund var dog kommet til kræfter, og han holdt nærmest egenhændigt Tønder inde i opgøret. Forspringet holdt sig på de tre mål, og da Stoklund skød på stolpen med halvandet minut igen, så kunne det ikke længere gå galt.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk