17. oktober 2018
Allerød-anfører Mark Parrish. Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Allerød-anfører Mark Parrish. Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nederlag af den unødvendige slags

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nederlag af den unødvendige slags
Opdateret 07. oktober 2018 kl. 14:50
Sport FAA - 07. oktober 2018 kl. 12:59
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det hører til i kategorien »unødvendige nederlag«, at Allerød lørdag eftermiddag tabte 3-2 til Union på Genforeningspladsen i København i Danmarksseriens pulje 1.

Allerød var ganske vist på intet tidspunkt foran i opgøret. Men nordsjællænderne havde momentum, da Søren Freund-Jensen udlignede til 2-2 midt i 2. halvleg på en løs bold i feltet efter et langt indkast fra Oliver Kirkegaard.

Bedst som Allerød pressede på, så mistede gæsterne bolden i opspillet omkring midterlinjen. Det gav Union en omstilling, hvor Uffe Troensegaard kunne spille på tværs ind foran mål, hvor Mike Poulsen med en inderside let scorede til 3-2 med et kvarter igen.

Målet tog pusten ud af Allerød, der ikke kunne svare igen for tredje gang i kampen.

For det var nemlig Union, der allerede i opgørets første minut bragte sig foran ved Uffe Troensegaard. Allerød svarede dog hurtigt igen. Sebastian Pitzner-Schmidt udlignede direkte på frispark inden der var spillet fem minutter.

Så var det helt lige, og det var det også ude på kunstgræsset. Alligevel fik Union midt i 1. halvleg kombineret sig igennem og bragt sig foran 2-1 ved Mads Søndergaard.