21. april 2019
Glostrup-målmand Jannick Modler har udlignet dybt inde i overtiden. Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Glostrup-målmand Jannick Modler har udlignet dybt inde i overtiden. Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Målmand udligner i overtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Målmand udligner i overtiden
Sport FAA - 13. april 2019 kl. 16:52
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Glostrups målmand Jannick Modler blev sit holds helt store helt lørdag eftermiddag i sjællandsserie-opgøret på Stenløse stadion.

Tre minutter inde i tillægstiden gik målmanden med frem til et hjørnespark, og i et et virvar af spillere foran Stenløses mål fik Jannick Modler panden på indlægget og udlignede dermed til slutresultatet 1-1.

Jublen var kolossal hos det undertippede bundhold, og tilsvarende var frustrationerne enorme hos Stenløse, der mistede et skridt i duellen med Frederikssund om førstepladsen i rækken.

I situationen blev Stenløses målmand Nicolai Thirsgaard skadet og måtte lade sig udskifte, mens angriberen Niklas Bredsgaard i de resterende sekunder tog en hvid målmandstrøje på. Trods Stenløses protester blev Glostrup-scoringen godkendt.

Stenløse havde også kun sig selv at takke for pointtabet. Hjemmeholdet kom foran midt i 1. halvleg, da Kristian Østerdal lagde en tværpasning, som Simon Vejlgaard blot skulle sætte en inderside på.

På det ellers indbydende Stenløse stadion havde de to hold svært ved at vise poleret fodbold i forårskulden. Det var noget rod det meste, men Stenløse havde muligheden for at lukke kampen. Blandt andet fem minutter før tid, hvor der var et større skydetelt foran Glostrup-målet, men hvor Jannick Modler og Glostrup-forsvaret i fællesskab fik lukket ned for boksen.