21. oktober 2019
FC Nordsjællands kvinder spillede søndag hjemme i Right to Dream Park mod Vildbjerg i Kvalifikationsligaen. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

FC Nordsjællands kvinder spillede søndag hjemme i Right to Dream Park mod Vildbjerg i Kvalifikationsligaen. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Målfest i Farum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Målfest i Farum
Sport Frederiksborg Amts Avis - 19. maj 2019 kl. 17:43
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så kom der hul på målscoringen for Farum/FC Nordsjælland i kvindernes Kvalifikationsliga.

En sejr var i allerhøjeste grad påkrævet for at holde liv i håbet om oprykning til 3F Ligaen, men det lykkedes til fulde med en 6-0-triumf over Vildbjerg.

Kampen blev spillet lige efter FCN-mændenes Superligakamp, og de gode takter fra anden halvleg i den kamp fortsatte ind i første halvleg af kvindernes kamp, hvor Ásla Johannesen scorede til 1-0 efter bare ni minutter.

Büsra Barut sendt efter 23 minutter et skud på stolpen, og Vildbjerg fik heroisk undgået endnu en FCN-scoring på en stor dobbelt chance efter en halv times spil. Men fem minutter efter kom den næste FCN-scoring, da Camilla Kur i to omgange fik sparket bolden ind til 2-0, og da det blev 3-0 lige inden pausen ved Tiffany Wiemer, lignede det den forløsning, Farum/FCN havde brug for.

Vildbjerg kom godt ud til anden halvleg og havde et par store muligheder ved Julie Fonager Lind, men blandt andre landsholdsmålmanden Kathrine Østergaaard Larsen i FCN-målet kom godt i vejen.

Efter 71 minutter blev det så afgjort, da indskiftede Simone Andersen scorede til 4-0, og bare to minutter efter satte anfører Catrine Gryholt Larsen sig igennem og scorede til 5-0.

Camilla Kur lukkede kampen med sin anden scoring i kampen til 6-0 seks minutter før tid.

Farum/FCN ligger nu syv point kun ét point efter B93 på den oprykningsgivende andenpladsen i Kvalifikationsligaen, som føres af Næsby med 16.

Kvalifikationsliga, kvinder
FC Nordsjælland-Vildbjerg 6-0 (3-0)

Mål: 1-0: Ásla Johannesen (9), 2-0: Camilla Kur (35), 3-0: Tiffany Weimer (45), 4-0: Simone Andersen (71), 5-0: Catrine Gryholt Larsen (73), 6-0: Camilla Kur (84)

Tilskuere: 382