24. september 2018
Simon Vollesen i aktion i onsdagens landskamp. Foto: Scanpix
Simon Vollesen i aktion i onsdagens landskamp. Foto: Scanpix
Foto: RADOVAN STOKLASA/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landsholdskonflikt aflyser Birkerød-kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsholdskonflikt aflyser Birkerød-kamp
Opdateret 06. september 2018 kl. 22:54
Sport FAA - 06. september 2018 kl. 16:44
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skjold Birkerød skulle den kommende lørdag have spillet mod Gentofte-Vangede i fodboldens Danmarksserie pulje 1. Men det opgør er udsat på ubestemt tid.

Det skyldes den verserende konflikt mellem DBU og Spillerforeningen.

Danmark skal søndag spille mod Wales i Århus i Nations Cup, og det bliver med det rigtige landshold.

Nødlandsholdsspillerne sendes hjem til de respektive klubber, men da de har har haft mulighed for at forberede sig optimalt til weekendens kampe, så er de blevet udsat.

Det gælder blandt andre Skjold Birkerøds opgør mod Gentofte-Vangede lørdag eftermiddag på Birkerød stadion. Birkerød havde Simon Vollesen i startopstillingen i Slovakiet, mens Troels Cilius Nielsen ikke kom på banen. Derud over var Hasse Kuhn med i trænerteamet sammen med John Faxe Jensen.

- Vi har ikke haft optimale forhold at forberede os på, og GVI har sagt ok til at vi flytter kampen, siger sportschef i Skjold Birkerød Rasmus Kaas.

Han forventer, at opgøret i stedet vil blive spillet 3. oktober, men den dato er ikke endeligt konfirmeret.

Flere andre kampe er udsat på grund af landsholdskonflikten. Det gælder blandt andet Vanløse-Middelfart, Avarta mod HIK samt Tarup-Pårup-Jammerbugt FC i 2. division.

Derimod står Hillerøds opgør på søndag på udebane mod Slagelse til at blive spillet, selv om Hillerøds Christopher Jakobsen er en del af nødlandsholdet. Han blev sendt på banen kort før tid i opgøret i Bratislava.

Heller ikke Frederikssunds opgør i Sjællandsserien mod Farum bliver berørt, selv om Frederikssund IK er repræsenteret på nødlandsholdet ved Victor Hansen, der ikke kom i aktion onsdag aften. Victor Hansen har heller ikke spillet for Frederikssund i 2018. Han holder fodboldformen ved lige ved at spille futsat i JB Futsal Gentofte.