26. april 2019
Christian TK Køhler (med bolden) i en tidligere kamp for FC Helsingør. Han kan efter nederlaget til Hvidovre i den forgangne weekend godt mærke presset fra både fans og klub. Foto: Mads Hussing
Christian TK Køhler (med bolden) i en tidligere kamp for FC Helsingør. Han kan efter nederlaget til Hvidovre i den forgangne weekend godt mærke presset fra både fans og klub. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køhler: Vi mærker presset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køhler: Vi mærker presset
Sport FAA - 11. april 2019 kl. 22:36
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var ikke mange, der havde spået, at FC Helsingør ville ligge til nedrykning til 2. division med otte runder igen af 1. division.

Mange af spillerne fra sæsonen i Superligaen var i truppen, og hvis ikke man var med helt i toppen for at spille om oprykning, så var der ingen, der i deres vildeste fantasi forestillede sig, at holdet ville klare sig så skidt, som de har gjort.

Bare seks af sæsonens 25 kampe er vundet. Det placerer holdet på en 11. plads, der betyder nedrykning til 2. division. Der er dog otte kampe tilbage af sæsonen og dermed 24 point at spille om, men de mærker presset på Helsingørs hold.

- Det er frustrerende, når du står i det. Men vi bruger meget tid på at komme videre, for det er en sindssyg vigtig periode, vi står midt i. Den næste kamp er vigtig, men den næste kamp og næste kamp igen er næsten endnu vigtigere, så det er en finale hver søndag i øjeblikket, siger Christian TK Køhler, der mener, at der slet ikke er tid til at hænge med hovedet efter nederlaget i Hvidovre i søndags.

- Man mærker, at der er pres på nu, og at der er ved at blive opbygget en stemning om, at det er rigtig seriøst nu. Vi har talt meget om nu, at det er vigtigt at være positiv nu og ikke hænge med hovedet, for det smitter, hvis man hænger med hovedet, siger Køhler.

Kampen i søndags i Hvidovre blev tabt, selvom det var en lige kamp uden de store chancer.

- Det blev for meget tjubang-fodbold, og så scorer de på en standard, siger Christian Køhler, der mener, at søndagens hjemmekamp mod Fredericia ligger bedre til Helsingør.

- Vores bane er bedre end den, vi spillede på i Hvidovre. Jeg tror, vi kommer til at spille noget mere. Da vi spillede mod dem sidst, var det en lige kamp, og vi havde fine takter, siger han.

Det store pres kommer både fra klubben og fra Helsingørs tilskuere.

- Der har været fans, der har været lidt utilfredse. Janus (Kyhl, red.) slog et opslag op på vores Facebook-side, hvor han undskylder overfor fans.

- Vi har også lige fået nye investorer, så det vil selvfølgelig være et hak, hvis vi skulle rykke ned. Der er et indre pres, men vi har fokus på at være positive og få noget glæde ind i træningen. Få en masse mål til træning, siger Christian Køhler, der mener, at den positive tankegang kan give bonus på et tidspunkt.

- Det er lidt det med at presse sig selv til at være positive i denne periode, for det kommer til at smitte af. Når vi så pludselig rammer en eller to kampe, og får reddet de point vi skal, så tror jeg også, at det hele bliver lidt lettere, siger han.

FC Helsingør spiller på søndag klokken 13.45 på hjemmebane mod Fredericia, der ligger nummer fire i 1. division.