22. oktober 2019
Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indskifter matchvinder i overtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskifter matchvinder i overtiden
Opdateret 19. maj 2019 kl. 22:19
Sport Frederiksborg Amts Avis - 18. maj 2019 kl. 15:16
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kunne være gået til begge sider, men det tippede over til Allerøds fordel i overtiden, og så tabte bundholdet Kastrup på hjemmebane 2-1 i Danmarksseriens pulje 1.

Sejrsmålet blev sat ind af indskiftede Sebastian Ysbæk-Nielsen. Han havde lige haft en batalje med Kastrups målmand Ovays Azizi, der skubbede Allerød-spilleren omkuld ved et hjørnespark. Ysbæk-Nielsen var lidt længe om at komme på benene, men han tog effektiv revanche, da han headede indlægget i kassen til enorm Allerød-jubel.

Det var også ved et hjørnespark, at Allerød havde bragt sig foran i 1. halvleg. Det blev modsat sejrsmålet lagt til bagerste stolpe, hvor Søren Freund headede bolden i nettet.

Men Kastrup var ingenlunde ufarlige. Lasse Johansson styrede et indlæg op på overliggeren fra tæt hold, og kort ind i 2. halvleg fik hjemmeholdet udlignet. Kim Have løftede en bold ind i feltet, hvor en fremstormende Lasse Johansson flugtede bolden i mål.

Kastrup havde også muligheden for at komme foran. Oskar Egestorp blev spillet fri, og han fik også afsluttet godt. Allerød-målmand Johan Gårdsvoll fik imidlertid så meget hånd på afslutningen, at bolden tog overliggeren og gik over mål.