27. maj 2019
Ian Marko Fog stopper ved udgangen af denne sæson i Nordsjælland Håndbold. Foto: Kenn Thomsen
Ian Marko Fog stopper ved udgangen af denne sæson i Nordsjælland Håndbold. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ian Marko Fog har sagt op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ian Marko Fog har sagt op
Sport FAA - 07. januar 2019 kl. 15:30
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordsjælland Håndbold skal ud og finde en ny cheftræner fra næste sæson. Ian Marko Fog, der har været cheftræner gennem de seneste seks sæsoner og i fjor var årets træner i Danmark, har gjort brug af en option i sin kontrakt, så han stopper til sommer - et år før planlagt.

arrow Læs også: Sportschef på overarbejde

- Jeg har været sindssyg glad for min tid i klubben. Har altid følt en stor opbakning fra ledelsen og folkene omkring. Der har været frie tøjler, og jeg har lært utrolig meget ved at få det ansvar. Det er jeg naturligvis meget taknemmelig for. Det kræver ekstremt mange ressourcer med de forudsætninger vi har, og presse de bedste hold i Danmark. Efter snart 6 år, er tiden inde til at søge ny inspiration. Derfor har jeg valgt at stoppe som træner efter denne sæson. Jeg vil gøre alt for at aflevere Nordsjælland i den bedste liga, hvor de hører til, og jeg kommer aldrig til at give op. Min tro på holdet er intakt, lyder det fra Ian Marko Fog.

Sportschef Jørn Blom Hansen beklager Ian Marko Fogs beslutning og understreger, at der ikke er tale om en fyring. Ian Marko Fog kører da også sæsonen færdig som cheftræner.

- Tusind tak for din tid - vi kommer helt sikkert til at savne dig, lyder det fra sportschef Jørn Blom Hansen.

Nordsjælland kan endnu ikke melde ud, hvem der skal afløse Ian Marko Fog.

Ian Marko Fog har heller ikke sin fremtid på plads.

- Men det bliver formentlig indenfor håndbolden, tv-optrædener, foredrag, og gæstetræner, men man ved jo aldrig helt i min branche, siger han.