17. december 2018
Kasper Hjulmand, cheftræner FC Nordsjælland under kampen i Sydbank Pokalen imellem FC Nordsjælland og Vendsyssel FF i Farum, onsdag den 5. december 2018.. (Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix)
Kasper Hjulmand, cheftræner FC Nordsjælland under kampen i Sydbank Pokalen imellem FC Nordsjælland og Vendsyssel FF i Farum, onsdag den 5. december 2018.. (Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix)
Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjulmand savnede igen kvalitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjulmand savnede igen kvalitet
Sport FAA - 05. december 2018 kl. 21:36
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Nordsjællands cheftræner Kasper Hjulmand var ikke tiflreds med, at hans hold måtte gå fra banen uden at have lavet et mål onsdag aften mod Vendsyssel i pokalturneringen. Men pilen pegede indad.

- Vi manglede offensiv kvalitet mod den bus, der stod dernede hele kampen. Men det er svært at give mindre væk, end vi gør. De har ikke rigtig noget, og hele anden halvleg var som at spille mod en væg, sagde Kasper Hjulmand.

- Vi har chancer, vi skal score på. Men det er det sværest i fodbold at nedbryde den slags forsvar, og vi får ikke taget vores genpres-situationer godt nok, hvor Vendsyssel er i ubalance. Og så mangler vi bare kvalitet.

- Vi skal være bedre til at komme ned bag ved dem og komme med de flade indlæg. Både »Mini« og Karlo kommer fint igennem flere gange. Men ellers var timingen i vores dybe bolde og løb for dårlig, og ellers så var det en masse »50-50« bolde, hvor vi også kommer til chancer, vi skal score på.

FC Nordsjælland gav omvendt ikke mange chancer væk. Men det kan ikke bruges til alverden, mener Hjulmand.

- Det er en kamp, der er lidt ude af sammenhæng med kampene fra Superligaen. Det er fint, vi ikke giver chancer væk, men det bliver noget helt andet på mandag mod AGF, slutter Hjulmand.