19. november 2017
Fredag d. 12. maj 2017. Alka Superliga Mesterskabsspil på Lyngby Stadion. Lyngby Boldklub vs. FC Nordsjælland. Mads Pedersen, FC Nordsjælland i skuffelse. (Foto: Per Kjærbye/Scanpix 2017)
Fredag d. 12. maj 2017. Alka Superliga Mesterskabsspil på Lyngby Stadion. Lyngby Boldklub vs. FC Nordsjælland. Mads Pedersen, FC Nordsjælland i skuffelse. (Foto: Per Kjærbye/Scanpix 2017)
Foto: Per Kjærbye/Scanpix Danmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjulmand: Vi er brede nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjulmand: Vi er brede nok
Sport FAA - 12. maj 2017 kl. 20:24
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var store ændringer på FCN-holdet i 2-1-nederlaget til Lyngby fredag aften, og det så ud til at have stor indflydelse, da FCN-præstationen lå et godt stykke under niveau i forhold til resten af foråret.

Men FCN-træner Kasper Hjulmand ville efter kampen ikke udtrykke bekymring over bredden i sin trup, som til denne kamp ikke talte profilerne Emiliano Marcondes, Stanislav Lobotka, Karlo Bartolec og Godsway Donyoh.

- Jeg køber ikke præmissen om, at vi mangler spillere i dag, selv om det er vigtige spillere, vi har ude. Men sådan er det i denne del af sæsonen, og vi stillede et hold på banen, hvor alle er berettiget til at kunne spille. Men jeg er ikke tilfreds med det niveau, vi har, i løbet af kampen, siger Kasper Hjulmand.

- Ikke et ord om dem, der ikke er med. Vi må rette blikket på os selv og alle os, der var involveret i kampen og bare sige, at det var skidt.

Allerede efter en halv time måtte Hjulmand lave radikalt om på opstillingen for at få tippet kampen til egen fordel. Men de FCN-spillerne på banen har stadig Hjulmands tiltro.

- Vi har nærmest et helt hold ude. Men de spillere, der spiller i dag (fredag, red.), har før spillet med et fint niveau. Vi spiller med otte spillere, der kan spille på det danske U21-landshold, og jo mere de får spillet og jo flere træninger, vi kommer igennem, så skal de nok hæve niveauet. Bedømt ud fra i dag, så skal vi hæve niveauet til på tirsdag mod Sønderjyske, og det skal vi nok også gøre, slutter Hjulmand.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk