16. februar 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historisk handel i kvindefodbold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historisk handel i kvindefodbold
Sport FAA - 22. januar 2019 kl. 15:45
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Farum Boldklub har solgt dets topscorer Nicole Robertson til rivalerne i kvindernes Kvalifikationsrække, B 93.

- Så vidt vi er informerede, er det den første handel mellem to danske kvindeklubber. B 93 har betalt os en transfer, som begge

parter synes er fair, og uden at gå i detaljer omkring beløbet, så er det ikke ubetydeligt, siger Christian Taylor, Head of Women's Football i FC Nordsjælland i en pressemeddelelse.

Californiske Nicole Robertson scorede ni mål i efteråret, hvor Farum/FC Nordsjælland besatte førstepladsen i 1. division pulje 1. Derfor er det også en overraskelse, at nordsjællænderen lader angriberen gå til en rivaliserende klub.

- Normalt er det ikke optimalt at lade sin topscorer gå. Og slet ikke, når der er tale om en vellidt person og et klubskifte til en rival. Men Nicole kom til os med et stort ønske om at få lov til at skifte til B93, og det har vi som udgangspunkt ikke ønsket at stå i vejen for, siger Christian Taylor.

Trafikken har normalt også gået den anden vej. Farum/FC Nordsjælland har hentet flere spillere i B 93 i vinterpausen. Det drejer sig om Natasha Shirazi og Freja Lähteenmäki.