{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
22. april 2018
Henrik Kjeldsen (med brillerne i panden) - tidligere træner og nuværende sportschef - stopper i HØJ. Foto: Jens Wollesen
Henrik Kjeldsen (med brillerne i panden) - tidligere træner og nuværende sportschef - stopper i HØJ. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HØJ's sportschef stopper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HØJ's sportschef stopper
Sport FAA - 14. december 2017 kl. 20:28
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ændringer i den sportslige ledelse af HØJ Elite venter forude. Fra den kommende håndboldsæson vil der ske ændringer i den sportslige ledelse af HØJ Elitehåndbold, da den nuværende sportschef Henrik Kjeldsen stopper.

- Jeg har haft nogle spændende og udfordrende år i HØJ Elite og været glad for samarbejdet med bestyrelsen, men nu føler jeg, det er tid til at søge nye rammer og udfordringer ved at komme videre til andre opgaver", fortæller Henrik Kjeldsen, der har været i HØJ Elite siden foråret 2015.

I de sæsoner, hvor Kjeldsen har været sportschef, har HØJ Elites 1. divisionshold haft tilfredsstillende sportslige resultater, idet holdet blev placeret som nummer otte i 2015-16 og nummer syv i 2016-17 med det hidtil højeste pointtal i klubbens historie, skriver klubben i en pressemeddelelse.

- Vi har været glade for Henriks indsats i klubben, han har arbejdet loyalt og er trådt til, også når der skulle løses svære opgaver, siger Lars Vinther, der er direktør i HØJ Elite og fortsætter:

- Men alting har sin tid, og vi bakker helt op om Henriks beslutning og ønsker ham held og lykke videre frem.

HØJ Elites bestyrelse vil hen over julen beslutte, hvordan de sportslige ledelsesmæssige opgaver skal varetages fremadrettet under hensyn til Henrik Kjeldsens afgang med udgangen af sæsonen.

I den indeværende sæson vil direktionen sammen med cheftræner Jesper Fredin tage over på hovedparten af de sportslige opgaver, herunder omkring spillertruppen for den kommende sæson.