25. april 2018
HØJ's Jakob Stork og HEI's Nicolai Witt jonglerer med bolden i luften. Foto: Mads Hussing
HØJ's Jakob Stork og HEI's Nicolai Witt jonglerer med bolden i luften. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HØJ tog vigtig sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HØJ tog vigtig sejr
Sport FAA - 14. april 2018 kl. 19:41
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sommerferien er udskudt to uger for HØJ, da holdet skal i nedrykningsspil. Det var klart allerede inden dagens kamp, der blev vundet 35-30 over HEI, Skæring. Sejren betød dog, at HØJ bliver seedet i de nedrykningskampe, som afventer udfaldet af en gruppe i Jylland.

Her skal tre hold spille et nedrykningsspil, hvor det nederste hold rykker ud, nummer to skal HØJ møde og nummer et skal møde Frederikshavn i kampe om at blive i 1. division.

HØJ kom hurtigt bagud 2-0 i dagens kamp, men derfra tog holdet fat. 4-2 stod det hurtigt, og så kom HØJ for alvor igang.

Holdet var foran med fem mål, og det var især offensiven, der gjorde det godt for HØJ. Defensiven var ikke altid på plads, men det gjorde ikke så meget, for målmand Brian Jørgensen stod fremragende i de første 25 minutter.

De sidste fem minutter af 1. halvleg tabte HØJ den store føring. Fejlene i forsvaret blev straffet, og der var ikke saft og kraft i angrebet mere. Derfor gik holdene til pause ved stillingen 15-15.

Holdene fulgtes ad det meste af halvlegen, hvor HØJ dog trods alt var foran det meste af tiden. Udeholdet var foran én gang, og det var efter 11 minutter, men her tog HØJ timeout, og så kom der mere styr på spillet.

Emil Bramming scorede tre mål på stribe midt i 2. halvleg, og det gav HØJ et lille forspring, som HEI aldrig kom tilbage fra.

I det sidste minut satsede HEI det hele, og det lykkedes ikke. HØJ scorede hele tre gange, så sejren kom til at se mere sikker ud, end den var.

1. division
HØJ-HEI, Skæring 35-30 (15-15)