18. november 2018
Allan Mahfoud og træner Steen Sørensen, Foto: Kenn Thomsen
Allan Mahfoud og træner Steen Sørensen, Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Georgisk modstander til Allan Mahfoud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Georgisk modstander til Allan Mahfoud
Sport FAA - 08. november 2018 kl. 15:44
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver georgisk modstander til Allan Mahfoud i hans anden kamp som professionel. Hillerød-bokseren skal ved Mogens Palles »Danish Fight Night« den 24 november i Frederiksberg Hallerne møde Guram Kurtanidze i letmellemvægt.

Ifølge »Danish Fight Night« er Guram Kurtanidze 21 år og har i sine otte kampe tabt de tre. Han er aldrig blevet stoppet før tid, og han er 34 pladser bedre rangeret end Allan Mahfoud på BoxRec's uafhængige computerrangliste.

Så sent som i juni måned i år overraskede Guram Kurtanidze, da han ved et stævne på Wildparkstadion i Karlsruhe boksede uafgjort mod Kazimierz Legowski fra Polen. Den 24-årige polske landsholdsbokser, som dermed fik en chokstart på sin professionelle karriere.

- Jeg har ikke nær studeret georgieren endnu, men jeg er klar til at møde hvem som helst. Jeg er god til at omstille mig i en kamp alt efter, hvordan min modstander bokser. Jeg var lidt nervøs og spændt i kroppen i de første omgange af min debutkamp, før det virkelig begyndte at køre for mig. Nu er debutnerverne væk, og det er vigtigt, for jeg skal hurtigere i gang. Jeg skal op og sætte tingene på plads fra start af og erobre kontrollen over begivenhederne, siger Allan Mahfoud i en pressemeddelelse.

I sin professionelle debut for to måneder siden stoppede Allan Mahfoud sin modstander i fjerde omgang.

Også Allan Mahfouds storesøster, Sarah Mahfoud, skal i ringen den 24. november. Hun møder franske Stephanie Ducastel, som hun oprindeligt skulle have mødt ved forrige stævne.

De øvrige hovedkampe den 24. november i Frederiksberg Hallerne omfatter blandt andet Ditlev Rossing, der forsvarer sin WBC jr. VM-titel i cruiservægt mod Miguel Angel Peralta fra Argentina, mens IBF jr. verdensmesteren i super letvægt, Enock Poulsen, bokser mod den regerende IBF International-mester i weltervægt, Kelvin Dotel fra Spanien, og Jeppe Morell i letsværsvægt bokser mod eksverdensmesteren Dmitrii Chudinov.