15. august 2018
Birkerøds kamp lørdag mod Roskilde KFUM måtte afbrydes på grund af tordenvejr. Billedet her er fra en tidligere kamp.
Birkerøds kamp lørdag mod Roskilde KFUM måtte afbrydes på grund af tordenvejr. Billedet her er fra en tidligere kamp.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gemytter i kog efter afbrudt kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gemytter i kog efter afbrudt kamp
Sport FAA - 26. maj 2018 kl. 16:46
Af Niels Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde KFUM så ud til at vinde en supervigtig fodbold, der ville sende holdet væk fra den direkte nedrykning fra Danmarsseriens pulje 2 lørdag eftermiddag.

Så det var en bet af rang, at dommer Frederik Hoffmann efter en pause på over en halv time meddelte, at han ikke ville tage ansvaret for at sætte kampen i gang igen.

Roskilde KFUM førte med 2-0 på to venlige selvmål leveret af Birkerød, da kampen blev afbrudt kort før pausen. Spillere, trænere og dommertrio gik i omklædningsrummene.

Dog ikke Roskilde KFUMs udskiftningsspillere. Et par stykker gik ud i uvejret og begyndte at stå og spille til hinanden. Respekt for tordenvejr var der ikke meget af.

10 km væk i Bagsværd spillede værtsklubben mod Gladsaxe-Hero i serie 2. Her slog lynet ned inde på banen, da spillerne var sendt i omklædningsrummene

En halv snes bolddrenge i Birkerød brugte den tomme bane til at spille fodbold, men blev dog trods alt hentet af nogle ledere.

Regnen væltede ned, og der var spredte lyn i det fjerne. Tiden gik, og der var tvivl om hvorvidt kampen skulle sættes i gang. Godt nok var vejret lige over banen nydeligt, men der var truende skyer i det fjerne.

Så Frederik Hoffmann valgte at stoppe for at være på den sikre side.

Det kunne man slet ikke forstå hos Roskilde KFUM, hvor enkelte mente, at det var under pres fra Birkerød, at kampen blev stoppet. Hjemmeholdet har dog ikke meget andet end sit gode rygte at spille for.

En sekundakamp for Birkerøds 3. hold var ikke noget den kamps dommer ville tage ansvar for.