20. oktober 2018
Rungsted tog sin anden sejr her til aften på udebane mod Herning. Foto: Kenn Thomsen
Rungsted tog sin anden sejr her til aften på udebane mod Herning. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fremragende sæsonstart af Rungsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremragende sæsonstart af Rungsted
Sport FAA - 18. september 2018 kl. 22:37
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rungsted dominerede fra start til slut i 5-2-sejren udebane mod Herning. Kampen blev spillet i Silkeborg, da Hernings hjemmebare er under ombygning, og bare 413 tilskuere havde fundet vejen til Silkeborg. Selvom Herning vandt 1. periode med 2-1, så stod det 15-8 til Rungsted i skudstatistikken, og den tendens fortsatte kampen igennem.

arrow Læs også: Se billederne: Perfekt Rungsted-premiere for ny træner

Rungsted kom bagud både 1-0 og 2-0, inden Marcus Olsson reducerede til 2-1 med lige over tre minutter igen af 1. periode. Marcus Olsson er nu på sin anden sæson i Rungsted. Han kom før sidste sæson fra Frederikshavn, hvor han havde været i to sæsoner. Den 31-årige svensker havde før det været professionel både i Sverige, Norge, Østrig og Slovenien.

Det var også Marcus Olsson, der udlignede med under fem minutter tilbage af 2. periode, og bare minuttet senere - mens Herning var i undertal - bragte Tyler Fiddler Rungsted foran 3-2. Tyler Fiddler kom før denne sæson til Rungsted fra Sønderjyske, og han har også spillet i Esbjerg. Den 28-årige canadier har før spillet i både Canada og i USA.

I 3. periode scorede Robin Bergman til 2-4, inden Tyler Fiddler satte trumf på med lige over et minut igen. Her scorede han i et tomt net til 2-5.

Hvidovre - som Rungsted tævede 8-1 i den første kamp - vandt 6-2 hjemme over Esbjerg i går aftes, mens de regerende danmarksmestre fra Aalborg tabte på udebane til SønderjyskE. Dermed er Rungsted og SønderjyskE de eneste hold med seks point efter de første to kampe.

Læs mere i onsdagens udgave af Frederiksborg Amts Avis

Ishockey, Metalligaen
Herning-Rungsted 2-5

(2-1,0-2,0-2)
Mål: 1-0: Morten Poulsen (07.52), 2-0: Anders Poulsen (10.20), 2-1: Marcus Olsson (16.38), 2-2: Marcus Olsson (35.45), 2-3: Tyler Fiddler (36.54), 2-4: Robin Bergman (44.52), 2-5: Tyler Fiddler (58.49)

Udvisninger: Herning 3x2minutter, Rungsted 6x2 minutter

Tilskuere: 413

arrow Aalborgs mesterhold knuser Odense i sæsonpremiere
14. september 2018 kl. 21:57 Opdateret: kl. 21:58