18. juni 2019
Frederikssund vandt igen i Sjællandsserien.
Frederikssund vandt igen i Sjællandsserien.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frederikssund var på pinebænken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frederikssund var på pinebænken
Opdateret 18. maj 2019 kl. 18:48
Sport FAA - 18. maj 2019 kl. 18:04
Af Niels Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Topholdet i Sjællandsserien fra Frederikssund havde alt under kontrol i de første 65 minutter i Albertslund. Føringen på 2-0 var alt for lille, og man kunne spekulere på, om det koster til bødekassen at score for meget. Var Frederiksund gået til pausen med 4-0 i bagagen kunne ingen have brokket sig over det.

Men da det hele var overstået, kunne hele forsamlingen fra Frederikssund drage et lettelsens suk. For det her kunne nemt være gået meget galt. På bare fem minutter havde hjemmeholdet tre enorme tilbud, der godt kunne have fortjent en bedre skæbne.

Christian Helev nåede op på sin 16. sæsontræffer, da han fra kort afstand bugserede bolden i kassen til 0-1 efter et hjørnespark, hvor bolden lige havde været lidt rundt i feltet, før den røg hen til ham. Der var hjemmeholdet for tunge i indsatsen.

Der er mange rapfodede spillere hos Frederikssund, og de slap adskillige gange gennem Albertslunds forsvar, hvor der af og til manglede en mand på grund af udvisning.

Men Daniel Jespersen i Albertslunds mål kom til at se godt ud med mange fine parader.
Til gengæld kostede han det mål, der sendte Frederikssund på 2-0. Albertslundkeeperen fik ikke bolden under kontrol, da Frederik Sommer forfulgte en stikning, Så Sommer fik fat i bolden og trillede den i kassen.

Albertslund satsede, og det blev til endnu en enorm chance til Frederikssund, da Daniel Jespersen var langt ude af sit mål. Igen fik Frederikslund fat i bolden, men den blev sendt i sidenettet.

Og så skiftede kampen karakter. Albertslund fik fat i spillet.
Albertslund sendte et kanonskud på overliggeren, headede over fra kort afstand og sendte en bold tæt forbi den ene stolpe. Joaquin ”Krudte” Martinez i målet have travlt, men klarede godt for sig i 2. halvleg, hvor han kom med i kampen. I 1. halvleg kunne han nøjes med at brillere på en frisparksbold nede ved foden af den nærmeste stolpe.

Sjællandsserien, pulje 1
Albertslund-Frederikssund 0-2 (0-1)
Mål: 0-1: Christian Helev (29.), 0-2: Frederik Sommer (50.)
Tilskuere: 140.