21. februar 2019
Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsmag på slutspil uden vinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsmag på slutspil uden vinder
Sport FAA - 09. februar 2019 kl. 17:44
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kalenderen siger meget snart slutspil for Futsal Liga, så det var i det lys, at Frederikssund-baserede FC Fjordbold lørdag tog i mod JB Futsal Gentofte i Frederikssund Hallen.

En intens og spændende affære, der endte uden vinder, men bød på to mål til hvert hold.

FC Fjordbold lagde bedst fra land, da et højt pres fra Morten Hauglund pressede gæsterne til en skidt aflevering. Den opsnappede Martin Hansen og sparkede konsekvent den store mulighed i mål til 1-0.

JB Futsal Gentofte har dog en af ligaens absolut bedste spillere i Mads Falck, og da han slap af sted i et kontraløb, sparkede han fladt bolden ind til 1-1 efter 14 minutters spil.

Gæsterne kom også foran 2-1 inden pausen, men der skulle lidt held til, da Oscar Merling Hansen lidt tilfældigt fik rettet et skud udefra af, så det gik i mål bag Fjordbolds Lasse Bai i målet.

Det lagde pres på Fjordbold i anden halvleg for at komme frem og score, men der skulle gå bare fem minutter af anden halvleg, før der var bid.

Martin Hansen blev væltet i JB-feltet, og det giver som bekendt et straffespark, som Rasmus Johansson stensikkert sparkede ind til 2-2.

Resten af kampen dominerede Fjordbold og skabt flere fine skudmuligheder, mens JB Futsal Gentofte levede på omstillinger, hvor af kampens sidste var meget tæt på at kaste et sejrsmål af sig med tre sekunder igen.

Denne gang kiksede Mads Falcks dog et forsøg med venstrebenet.

Med to runder tilbage af sæsonen ligger FC Fjordbold nummer fire med 23 point - to efter Brøndby. København Futsal og JB Futsal Gentofte deler førstepladsen på med 29 point. Alle fire hold går videre til slutspillet, hvor de bliver parret med holdene fra Futsal Liga Vest.

Futsal Liga Øst
FC Fjordbold-JB Futsal Gentofte 2-2 (1-2)
Mål:
1-0: Martin Hansen (6:32), 1-1: Mads Falck (14:22), 1-2: Oscar Merling Hansen (19:58), 2-2: Rasmus Johansson (24:45, str.)

Tilskuere: 200