23. oktober 2019
Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fin start for Hillerød på kval-spil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fin start for Hillerød på kval-spil
Sport Frederiksborg Amts Avis - 22. april 2019 kl. 17:04
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hillerød fik en perfekt start på kvalifikationsspillet til 2. division. 2. påskedag besejrede Hillerød på hjemmebane Odder med 4-2 og lagde dermed endnu større afstand til den nedrykningsstreg, det hele handler om frem til sommerferien.

Hillerød satte sig totalt på 1. halvleg. Men der skulle et straffespark til, førend der kom gang i målscoringen. Dommer Jonathan Nilton dømte hands på Odder-anfører Nikolaj Schmidt Nielsen, og Hillerøds kaptajn Philip Lindgaard omsatte det i mål.

Otte minutter senere blev det også 2-0. Jonathan Witt fik drejet sig rundt og sendt bolden ud i det lange hjørne.

I pausen ændrede Odder formation. Gæsterne gik over i en mere traditionel 4-4-2 og flyttede Nikolaj Schmidt Nielsen fra bagkæden frem i front som targetman.

Det ænsede Hillerød i første omgang ikke, for hjemmeholdet troede sig på sikker grund, da stopperen Oscar Vraae findriblede på baglinjen og med en tå lagt bolden ind til Jonathan Witt, der gjorde det til 3-0.

Fred og ingen fare - skulle man tro.

Men Nikolaj Schmidt Nielsen fik headet Jakob Truelsen fri og så stod det 3-1. Kort efter indfandt usikkerheden sig for alvor, da det også på bizar vis blev 3-2. Indskiftede Anders Kjeldgaard ville løfte bolden over Thomas Gall i Hillerød-målet. Keeperen greb bolden, men i bevægelsen trådt han også et skridt baglæns, og linjedommeren mente, at bolden havde været over stregen.

Det næste kvarters tid var præget af nervøsitet, men Hillerød fandt melodien igen, og indskiftede Magnus Nathansen sørgede for roen. På en løs bold uden for feltet holdt han sin afslutning godt nede, da han hamrede bolden op i nettet til 4-2.