22. september 2018
Frederik Heise scorede til 1-1 for Birkerød, men B1908 slog hurtigt igen.
gallery icon

Se billedserie

Frederik Heise scorede til 1-1 for Birkerød, men B1908 slog hurtigt igen.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fejl på Amager blev straffet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fejl på Amager blev straffet
Sport FAA - 09. april 2018 kl. 22:11
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forårssolen varmer stadig ikke helt om aftenen endnu, og for Birkerød var der heller ikke et resultat at varme sig på, da solen var gået ned ved kunstgræsbanen på bagsiden af Sundby Idrætspark på Amager.

For B1908 takkede og udnyttede to store Birkerød-blundere til at lave to mål, og det var nok til at sikre sig sejren i en kamp, der ikke bød på mange chancer.

De to hold stod på mange måder godt til hinanden og matchede hinandens intensitet. Samtidig var der en sund respekt for modstandernes individuelle kvaliteter, men Birkerød var en smule ramt på de forreste placeringer, da Troels Cilius og tilbagevendte Henrik Lyngsø Olsen ikke kunne spille i aftes.

I stedet blev Frederik Heise sendt i angrebet sammen med Frederik Madsen. De skal nu ikke have skylden for de manglende chancer, for det var tydeligt, at Birkerød stadig mangler noget indbyrdes forståelse efter at have skiftet en del ud i vinteren.

Birkerøds bedste aktion i første halvleg var, da Alexander Augustesen lige bakkede sin målmand, Thomas Gall, op og klarede et B1908-forsøg på stregen.

Men efter seks minutter af anden halvleg sluttede idyllen. Thomas Gall fik spillet bolden lige ud i fødderne på B1908's Khamis Akida, og så stod det 1-0.

Det fik gæsterne til at skrue op for intensiteten, og det blev belønnet bare 12 minutter senere efter en dødbold. Andenbolden blev sparket på tværs og her dukkede Frederik Heise op og udlignede.

Minuttet efter var den dog gal igen. En misforståelse mellem Thomas Gall og Jesper Dybkjær gav B1908's Mads Bukhave en stor chance, og så stod det 2-1.

Mod slutningen pressede Birkerød mest på via dødbolde, men den store chance, der kunne skaffe det ene point udeblev, mens B1908 levede på sporadiske kontrastød.

Danmarksserien, pulje 2
B1908-Skjold Birkerød 2-1 (0-0)

Mål: 1-0: Khamis Akida (51), 1-1: Frederik Heise (63), 2-1: Mads Bukhave (64).

Tilskuere: 200