21. januar 2018
Lasse Petry (th.) har forlænget sin kontrakt med FC Nordsjælland med et halvt år.
Lasse Petry (th.) har forlænget sin kontrakt med FC Nordsjælland med et halvt år.
Foto: Bo Amstrup/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCN holder på midtbanemand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCN holder på midtbanemand
Sport FAA - 04. januar 2018 kl. 14:00
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter et par skadesplagede sæsoner så det efterhånden ikke godt ud for FC Nordsjællands Lasse Petry, der endda stod med et kontraktudløb i hånden her til det netop overståede nytår.

arrow Læs også: Første dag tilbage på græsset

Men torsdag var han med til årets første træning for hele truppen og med i tasken havde han en kontraktforlængelse for de kommende seks måneder. Dermed fortsætter midtbanemanden med at være den »længst siddende« FC Nordsjælland-spiller i den nuværende trup. En trup, han har været en del af siden 2011. Men han har været i klubben siden U15-alderen.

- Jeg bliver hængende lidt endnu. Det er dejligt at vide, hvad jeg skal lave det næste halve år. Men det var det fornuftige at blive her. Klubben kender min situation og ved, hvad jeg har været igennem de seneste år, og jeg kender klubben ud og ind. Så det er dejligt at vide, at jeg har den tryghed, og vi kan hjælpe hinanden til, at jeg skal komme tilbage på 100 procent, siger 25-årige Lasse Petry til Frederiksborg Amts Avis.

Og selv om man hurtigt kan lægge mange ting i, at kontrakten kun er for seks måneder, så handler det primært for Lasse Petry om at komme op i fulde omdrejninger.

- Jeg kan se fornuften i det fra begge parter. Klubben skal også se, om jeg kan holde til det rent fysisk. Så det er en god løsning, og så må vi se, hvad der sker til sommer, siger Lasse Petry.

Men du har også været i FCN i mange år. Handler det også om, at du gerne vil prøve noget nyt?

- Jeg har været her i lang tid og kunne da også godt tænke mig at prøve noget andet en dag. Men det var ikke lige United og Real Madrid, der ringede, så det bedste for mig var at blive her, siger Petry.

I sit fravær har han set en række unge midtbanespillere tage over og gøre det godt. Så der skal kæmpes for at få pladsen på midten tilbage.

- Jeg håber, at jeg via en god opstart kan vinde min gamle plads tilbage. Der er nogle unge gutter, der har taget over, og så må jeg se, om jeg kan vippe dem af pinden. Det er mit mål - og så komme tilbage på 100 procent, siger Lasse Petry.

- Jeg har noget rutine. Jeg tror på, at mit gamle niveau er godt nok til at spille - også skal jeg så også udvikle mig videre. Men det vigtigste er, at min krop har det godt, og jeg kan komme tilbage på 100 procent.

Lasse Petry kommer oprindeligt fra Smørum, hvor han spillede på en stærk årgang 1992, inden han blev hentet til FC Nordsjælland og blev en del af den første, store talentårgang i klubben sammen med navne som Jores Okore, Mark Gundelach og David Jensen. Petry debuterede i Superligaen i 2012 og har spillet i alt 97 førsteholdskampe for FC Nordsjælland.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk