22. juli 2018
Godsway Donyoh og FC Nordsjælland trak det længste strå, da holdet mødte Champions League-deltagerne fra PAOK Saloniki. Foto: Kenn Thomsen
Godsway Donyoh og FC Nordsjælland trak det længste strå, da holdet mødte Champions League-deltagerne fra PAOK Saloniki. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FC Nordsjælland slog Champions League-deltagere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Nordsjælland slog Champions League-deltagere
Sport FAA - 02. juli 2018 kl. 22:25
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sejren over det græske hold PAOK Saloniki, der i den kommende tid spiller kvalifikation til Champions League, blev grundlagt i 1. halvleg, hvor først unge Andreas Olsen bragte FC Nordsjælland foran efter bare seks minutters spil, og Godsway Donyoh udbyggede forspringet efter en halv times spil.

Andreas Olsen scorede hattrick tidligere på sommeren i en træningskamp, og i går blev det til et tidligt mål. Mads »Mini« Pedersen fik bolden i venstre side, og han sendte bolden indover, hvor en græsk forsvarer nærmest lagde bolden til rette for Andreas Olsen, der kunne sparke bolden i mål bag Rodrigo Rey i det græske mål.

Godsway Donyoh scorede efter en gigantisk fejl af forsvarsspiller Dimitris Limnios, der som bageste mand tabte bolden til Donyoh, der derefter driblede udenom målmanden og nemt kunne score til 2-0.

FC Nordsjælland sad på spillet i 1. halvleg, hvor holdet ikke overlod noget til græske PAOK Saloniki. Det kunne også være blevet 3-0 med tre minutter igen af halvlegen, hvor en flad aflevering fra Karlo Bartolec ikke nåede frem til Andreas Olsen.

Der var ingen skift fra FC Nordsjælland i pausen, mens PAOK stort set skiftede hele holdet. Det gav mere dynamik fra grækernes side, som kom langt mere med i spillet. De kom frem til flere chancer, men det voldte ikke Nicolai Larsen i Nordsjælland-målet de store problemer.

Det gjorde dog et indlæg og efterfølgende et hovedstød på tværs dog med 20 minutter igen. Hovedstødet endte hos Efthymios Koulouris, der fra kort afstand headede bolden i mål til græsk reducering. Selvom grækerne pressede på i resten af kampen, så blev det ikke til flere scoringer i det opgør.

FC Nordsjælland byttede en del ud i løbet af 2. halvleg, og blandt andet kom bare 16-årige Jacob Steen Christensen på banen i stedet for Mathias Jensen med fem minutter igen.

For Kasper Hjulmand og resten af trænerteamet har fokus været at bringe hele truppen i kampmode for den første periode vil byde på mange kampe.

- Hele pre-season har handlet om at komme i kampmode meget hurtigt og derfor har vi også spillet flere kampe end vi normalt vil gøre i vores optakt. Vi spiller tre kampe på fem dage hernede i Holland og det drejer sig om at vi skal have mange spillere op i gear og gjort mange spillere klar. Vores program er tæt i den første del af sæsonen, så det her handler ikke om 11 spillere, men om hele truppen for vi får brug for at alle er i tempo, siger Kasper Hjulmand til FC Nordsjællands hjemmeside.

Allerede i dag spiller FC Nordsjælland igen. Denne gang mod Beerschot fra Belgien.

Træningskamp
FC Nordsjælland-PAOK 2-1 (2-0)

Mål: 1-0: Andreas Olsen (6), 2-0: Godsway Donyoh (31), 2-1: Efthymios Koulouris (71)

FC Nordsjælland: Nicolai Larsen - Benjamin Tiedemann (57: Magnus Kofod Andersen), Victor Nelsson, Andreas Skovgaard - Karlo Bartolec (74: Clinton Antwi), Mathias Jensen (85: Jacob Steen Christensen), Mikkel Rygaard (74: Nicklas Strunck), Mads 'Mini' Pedersen (74: Martin Frese) - Andreas Olsen (57: Mathias Rasmussen), Mikkel Damsgaard, Godsway Donyoh (74: Mads Aaquist).

PAOK: Rodrigo Rey - Mauricio Da Silveira Junior, Dimitris Pelkas, Jose Angel Crespo, Marko Mihojevic, Dimitris Limnios, Lazaros Lamprou, Giannis Mystakidis, Evgen Shakhov, Stelios Kitsiou, Adelino Andre Vieirinha.

På bænken: Panagiotis Glykos, Leonardo Matos, Fernando Varela, Pedro Henrique, Stelios Malezas, Efthymios Koulouris, Diego Biseswar, Charis Charisis, Konstantinos Balogiannis, Jose Alberto Canas.