25. september 2018
Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Egedal-mesterskab uden vinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Egedal-mesterskab uden vinder
Opdateret 15. april 2018 kl. 14:43
Sport FAA - 14. april 2018 kl. 19:00
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der blev ikke fundet en vinder, da det kommunale fodboldmesterskab i Egedal skulle afgøres i Danmarksseriens pulje 1. Hjemmeholdet Stenløse spillede uafgjort 1-1 mod naboerne Ledøje-Smørum i en kamp, hvor de to hold hver havde en halvleg.

Første halvleg tilhørte Ledøje-Smørum, der kom frem til de fleste og største chancer. Stenløse nåede dog lige at have en stor mulighed, da Mikkel Ørting blev spillet i dybden, men han fik lobbet sin afslutning lige over keeper Lasse Gram men også overliggeren. På det efterfølgende angreb blev Ledøje-Smørums Frederik Jørgensen spillet fri, og han var lige den tand skarpere, og så stod det 1-0.

Efter pausen skiftede opgøret imidlertid karakter. Stenløse trak i arbejdstøjet og pumpede høje bolde ind i Ledøje-Smørum-feltet. Det tryk modstod gæsterne ikke. På et af anfører Søren Duus Saigals lange indkast forlængede Christian Helev til bagerste stang, hvor Mads Pettersson sendte bolden i nettet med en hård inderside.

Forinden havde Christian Krogh også været tæt på, og efter scoringen var Mikkel Ørting også tæt på med et skud på roden af stolpen.

Men Ledøje-Smørum var bestemt også nærgående. Mathias Gransee var igennem, men Nicolai Thirsgaard i Stenløse-målet fik blokeret, og i to andre tilfælde fik Emil Scott Rasmussen chancen for at afgøre kampen. Men begge gange sparkede han over mål.

Til gengæld var Stenløse tæt på at stryge hele puljen, da Mikkel Carentius med en smuk flugter i overtiden hamrede bolden på overliggeren fra 20-25 meters afstand.

Danmarksserien pulje 1
Stenløse-Ledøje/S 1-1 (0-1)

Mål: 0-1: Frederik Jørgensen (11), 1-1: Mads Pettersson (57).

Tilskuere: 148