26. april 2018
Hannah Viller Møller skal med stor sandsynlighed forbi Birkerøds Karen Barritza, hvis hun skal vinde DM indendørs, der spilles i de kommende dage. Her ses Hannah Viller Møller fra DM i Værløse sidste år.
Hannah Viller Møller skal med stor sandsynlighed forbi Birkerøds Karen Barritza, hvis hun skal vinde DM indendørs, der spilles i de kommende dage. Her ses Hannah Viller Møller fra DM i Værløse sidste år.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DM-slag på Hillerøds center court

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DM-slag på Hillerøds center court
Sport FAA - 12. april 2018 kl. 10:21
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver arbejdet på højtryk i Hillerød Tennisklub i disse dag, for torsdag eftermiddag skal alt være klar, når det individuelle DM i indendørs skal afgøres i klubbens tennishal.

Og det trækker op til, at der vil være masser af spænding om udfaldet. Især på herresiden, selv om det er på en lidt ærgerlig baggrund.

For det danske topnavn, Frederik Løchte Nielsen, skulle være stillet til start, men har måttet melde afbud i sin jagt på point ude i verden. I går spillede han med i en ATP Challenger turnering i Taiwan.

Hans fravær sender dog DM-titlen alvorligt på spil. Slaget skal umiddelbart udkæmpes mellem KB's topseede Nicolai Ferrigno og Hørsholms Maxim Landa, der er klar til at give Ferrigno kamp til stregen som andenseedet. Men Davis Cup-spilleren Sebastian Grundtvig fra HIK skal også tages med i regnestykket.

- Det er ærgerligt med Løchtes afbud, men det giver en større jævnbyrdighed, og det er altså nogle rigtig gode spillere, siger sportschef i Hillerød Tennis Klub, Kim Hansen.

Til gengæld er der en klar favorit på kvindesiden. Caroline Wozniacki stiller ikke op, men det gør Birkerøds Karen Barritza - tidligere Barbat - og hun er med sine 25 år den klart mest rutinerede i DM-feltet. Andenseede, 16-årige Hannah Viller Møller fra HIK skal prøve at vippe Barritza af pinden, men det ser svært ud på forhånd.

Der er også et par spillere med hjemmebane i Hillerød. 18-årige Mikkel Larsson er seedet 10'er og skal op mod Joen Moth-Poulsen fra Ryvang, som er seedet 8'er, i ottendedelsfinalen.

- Den kan han godt tage, selv om Joen nok er svag favorit. Hvis Mikkel går videre, så venter sidste års DM-vinder Nicolai Ferrigno, og der skal Mikkel Larsson spille op til sit bedste, hvis han skal videre derfra, siger Kim Hansen.

På kvindesiden stiller Hillerød med den bare 14-årige Anna Tang, som sidste uge vandt DM-sølv i både single og double for U14-spillere. Her tabte hun til Johanne Svendsen fra Skovbakken, og lodtrækningen ville det, at de nu skal op i mod hinanden igen.

- Der er revanche til gode. Anna tabte 4-6 og 4-6 til hende sidst, så det bliver tæt. Hun har haft godt fat i nogle af de spillere, der gør sig på seniorniveau, så man skal aldrig sige aldrig med Anna. Hun er ret sej i kampene. Den er nok »fifty-fifty« i den første kamp, og så må man se, hvad der sker derefter, siger Kim Hansen.

Ottendelsfinalerne starter torsdag, der spilles semifinaler lørdag og finaler søndag. I Hillerød har man kontrakt på at afvikle DM indendørs i år og næste år - og en option for 2020.

De første kampe spilles torsdag fra klokken 16.00.