22. juli 2018
Karen Barritza afgav ingen sæt på vejen til den sjette DM-titel. Foto: Dansk Tennis Forbund
Karen Barritza afgav ingen sæt på vejen til den sjette DM-titel. Foto: Dansk Tennis Forbund
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DM-guld for sjette gang til Barritza

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DM-guld for sjette gang til Barritza
Sport FAA - 15. april 2018 kl. 19:24
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Karen Barritza fra Birkerød Tennisklub vandt i går sin sjette DM-titel, da hun i Hillerød Tennisklubs hal vandt finalen i to sæt over Hannah Viller Møller fra Hellerup IK.

Samtidig vandt den tidligere Hørsholm Rungsted-spiller Philip Hjorth over den nuværende Hørsholm Rungsted-spiller Maxim Landa. Philip Hjorth var med i turneringen på et wild card, men han gik alligevel hele vejen.

Der var mestermøde i finalen hos kvinderne, da det var et opgør mellem de to topseedede spillere, Karen Barritza og Hannah Viller Møller. Den 16-årige Viller Møller var forsvarende mester, mens Karen Barritza havde vundet DM indendørs i 2016, 2015, 2013, 2012 og i 2010.

På papiret var det Karen Barritzas hårde, aggressive grundspil mod Hannah Viller Møllers store sikkerhed og løbepensum. Det kom også til at holde stik. Kampen foregik mest på Karen Barritzas præmisser. Det afgørende moment var, da den 25-årige brød Viller Møllers serv ved stillingen 4-4 i første sæt.

Efterfølgende servede Barritza sættet hjem og tog det momentum med videre ind i andet sæt foran de cirka 150 fremmødte tilskuere. Karen Barritza kom hurtigt op med et break i andet sæt, og selvom Hannah Viller Møller hen mod slutningen af kampen forsøgte at være lidt mere spilstyrende, kom der aldrig rigtig tvivl om slutresultatet.

Næste opgave for Karen Barritza er, når hun sammen med resten af det danske Fed Cup-hold flyver til Grækenland for at forsøge at sikre oprykning fra Europa/Afrika Gruppe II.

Hos herrerne skulle der findes en ny danmarksmester, da Philip Hjorth og Maxim Landa skulle krydse klinger.

Philip Hjorth, der var med i den 16 mand store turnering på et wild card, kom bedst fra start i kampen. Han var aggressiv og kom med frem til nettet på en del af sine server især i ulige side. Det gav mange nemme point. Ved 3-4 blev Maxim Landa brudt, hvorefter Philip Hjorth kunne serve sættet hjem 6-3.

I andet sæt viste Maxim Landa stor vedholdenhed. Han gik fra 2-2 til 5-2, og sikrede sig sættet med 6-3 akkompagneret af en knyttet næve.

Dermed skulle finalen afgøres i en matchtiebreak. De to duellanter holdt egen serv i de ni første point. Herefter fik Maxim Landa et minibreak og kom foran med 7-4. Der fra gik det desværre lidt i stå for den 21-årige, som måtte se sig overhalet af den to år yngre modstander. Og efter sin anden matchbold kunne Philip Hjorth lade sig hylde som danmarksmester i indendørs tennis 2018.